Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

SRRL'ESK-ERING. 59 Almindeligviis gjör man Skruer indtil 2 Liniers Diameter med Skrueblik, cl tyndt Staalblik med Huller af forskjellig Störreise, forsynede med Skruegænger og, naar Hullerne ere store, undertiden med to Hakker i Kanten paa ethvert Skruehul. Man skruer Blikket forsigtigt ned over Metaltraaden, som er stærkt indsmurt med Olie, og vogter sig vel for at tage den for tyk, da den saa i heldigste Tilfælde vrides og böjes, men ogsaa let brækker af og bliver siddende i Hullet uden godt at kunne tages ud igjcn. Skrueblikket bruges ogsaa undertiden til slorre Skruer, som skulle have en aldeles bestemt Tykkelse, saalcdes til Svandsskruer. Naar Skruerne have en slorre Tykkelse, indtil 1 å 2 Tom- mer, skæres de saagodtsom altid i Klup (Skrueklup). Fig. 66 viser en saadan i en temmelig almindelig Form. Dens Hoved- dele ere: Skafterne a, med hvilke den fores rundt, Rammen, hvori Bakkerne b sidde, og Skruerne c til at bestemme disses Af- stand. Saa simpelt dette Redskab er, har man dog varieret det i det Uendelige. Blandt disse Variationer bemærkes, at ved store Klupper gjör man gjerne Bakkerne skraae til den ene Side, lægger dem simpelthen ned i Rammen, som er tilsvarende skraat udfllet, og lægger en Plade over (Fig. 67). Ved Kluppen faaer man med störsle Lethed cn smuk og næslen rigtig Skrue, men (let er saagodtsom umuligt at faae den aldeles fejlfri. lalfald hör man, hvor Nöjagtigheden er vigtig, vælge el eensartet Ma- teriale (Messing eller Stöbestaal), afdreje Spindelen nøjagtigt cylindrisk for Skæringen, vælge & Par Bakker, der ere skaarne med en Bolt af meget nær samme Tykkelse, smöre godt med Olie, före Kluppen med en jevn Bevægelse heelt op og ned, hvergang skrue svagt til, aldrig uden ved Enden af Skruen. Ved Hjælp af Drejebænken kan man iiigemaade gjöre Skruer, og er der Spörgsmaal om at danne forholdsviis meget line Gænger paa en tyk Spindel, helst naar denne er himl (f. Ex. paa Kikkertror), saa er det næsten den eneste Maade, der staaer til Raadighed. Man betjener sig dertil af et Drejestaal med Riller af Gængernes Form og Fiinhed for Enden (Fig. 68 A); det furer Navn af Skruestaal (udvendigt Skruestaal). Med nogen Övelse kan man paa fri Haand fore det saaledes til Siden under en langsom Omdrejning af Spindelen, at der dannes nogenlunde fejlfrie Gænger; dog faae de altid et “Slag” (d. e. cn fælleds Afbrydelse af den sædvanlige Hældning paa den ene