Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

62 MÖTTBIKER , SAXE, DCRKSX1T. Denne Maskine modificeres ofte saaledes, at Skæringen skeer vertikalt (see MOtlrikskæremaskinen Fig. 146 til Træ). Skæringen af en Mottrik staaer i samme Forhold til Ud- boringen af en Cylinder, som Skæringen af en Tapskrue til Åf- drejningen af en Cylinder udvendigt. Det vil saaledes indsees, at man, ved at forandre Hastigheden af den retlinjede Bevægelse, kan skære Mottriker paa Udboremaskiner; da imidlertid Motlriker ikke forekomme af nær saa stor Diameter, som selv blot middel- maadige Cylindre, bruger man hellere at befæste MOttriken paa Forsætteren af en Drejemaskine og lade den vandre hen imod Spindelen eller Medbringerdokken, imedens en dermed concen- trisk, i Drejebænken indspændt Jernspindel med een Tand drejer sig rundt. g. Saxe, Durksnit. Disse Redskaber have det Ejendommelige, at Metallet ad- skilles ved lo næsten retvinklede Egge, som passere forbi hin- anden i umiddelbar Berøvelse. Saxene kunne være Haandsaxe med korte tykke Egge, i Reglen let krummede Arme uden Öjne; under Klipningen giver man dem el Sidetryk, for at holde Kjæ- berne sammen. Sloksaxe (Fig. 73) have den nederste korle Ann befæstet i en nedgravet Blok (“Stok”) eller i en Skruestik; den överste er lang og tyk eller forsynet med et Haandtag af Træ. Maskinsaxe kunne være af samme Form, men beqvem- mere er det, naar det er Stænger, som skulle klippes over, at give dem den i Fig. 74 viiste Form, da Trykket paa Armen her skal skee opad, og man altsaa kan lade den hvile paa en oval eller excentrisk Skive. Til Plader bruger man helst Skive- saxe, bestaaende af 2 lige store, skarpkantede Staalskiver, som under en lige hurtig Omdrejning passere lidt forbi hinanden (Fig. 75). Herhen horer ogsaa det Side 47 omtalte Spalteværk (Fig. 76), som har flere lige brede Staalskiver paa hver Axe, alle adskilte ved mindre Jernskiver, netop af samme Tykkelse som Staalsliiverne; ved Spalteværket kan man paaeengang dele en bred Jernskinne i flere lige brede Strimler. Durksnittet bestaaer af et skarpkantet Stempel og en dertil nöje passende skarpkantet Ring; ved at fore Stemplet med Kraft ind i Ringen, kan man af en mellemliggende Plade udslaae en Blanket af samme Form og Störreise, som Stemplets Endeflade. Durksnittet kan ikke fores paa fri Haand: medens Ringen ligger