Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
DÜRKSXIT, FILE. 63 stille, føres Stemplet f. Ex. med en Skrues]agpresse, omtrent som Mön tpressen (Fig. 20), eller ved en toarmet Vægtstang (Fig. 77) osv. I sidstnævnte Tilfælde anbringes gjerne et Par Saxekjæber a foroven, medens Stemplet b og Ringen c sidde forneden. Ved deslige Maskiner slaaés Huller i Kanten af Plader, som skulle nines sammen til Dampkjedlei* odl.; saaledes ud- hugge.« Blanketter til Monter, sexkantede Motlrikcr og de runde Huller i Midten af dem, Tænder i Savblade, de enkelte Dele af courante Broncesager, der siden skulle formes med Stampere og Stempler, og mangfoldige andre Sager. Durksnittel bruges overhovedet meget i Fabrikerne i Forbindelse med Stampere og Stempler. h. l'ilninff, Savning, Fresning. File ere fast altid af Staal med Jernangel, de fineste af Stöbestaal, smedede, filede eller slebne, forsynede med i Reglen - Hug (Grundhug og Krydshug) under forskjellige Vinkler, hærdede under en Bedækning, hejsede med fortyndet Svovlsyre og torrede. Huggets Fiinhed retter sig efter Störreisen og Graden; der haves 3 Hovedgrader: Grovfile, Forfile og Lind- file; desuden ofte Halvlindfile, meget fine File oli. Antallet af Hug paa en Tomme i Retningen af Axen er omtrent folgende: 1 IT. lange. 10 T. lange. G T. lange. 3 T. lange. Forfile ... 22.........26 ............. 33 å 42......... 70 å 75 Lindfile . . 36 ......... 55 ......... 64—75.........100—120 De groveste File have kun 12, de fineste 220 paa Tommen. Filene ere efter Formen enten spidse eller stoppe; efter Gjeuneni- snittet: [iirkantede (spidse) af hvilke de slörste kaldes Bestöds- file; [lade (incest spidse); mangler der Hug paa den ene Kant af en stup flad Fiil, saa kaldes den Ansatsfiil; halvrunde, med 0—7 Rader Hug paa den runde Side, ere enten temmelig flade, og spidse eller virkelig halvrunde og stoppe; mangler der Hug paa den runde Side, saa kaldes de Vælsfile (til at vælse Hjul- lænder med); runde (Rottehaler), trekantede (Savfile) og Fugle- tunge-File (dobbelt halvrunde) ere spidse; Savfile have ofte 3 brede og 3 smalle Flader; Knivfile som en Kniv med Hug paa Fladerne men ikke paa Ryggen; desuden mangfoldige flere, især til Uhrmagerbrug. Filene bruges, forst de grove, saa de fine, under en regel- mæssig Bevægelse, for at give jevne, oflest plane Flader og