Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
SKRUESTIKKER, FILEKLOER, SAVE.
skarpe, oftest retvinklede Kanter; Filen er gjerne ganske lidt
convex. Tilsidst “aftrækkes” Arbejdet, for at det kan faae et
fiint Strög paalangs, med Olie og, hvor Arbejdets Form tillader
det, 2 File eller 1 Fiil og et Stykke Træ til at holde paa den
modsatte Side.
Undertiden filer man Stykker, som löbe rundt i Drejebænken;
men oftest ere de indspændte i en Skruestik, hvoraf der haves
saavel Bueskrnestikker som Parallelskruestikker fra | TF til flere
Centner. Befæstelsen skeer ved de smaa Bueskrnestikker (Fig.
78) med en Skruetvinge a, ved de större (Fig. 79) med Holz-
skruer, som hefte Flancher a til Overfladen eller Kanten af Værk-
bordet, medens Skruestikken enten staaer paa en Fod f eller
selv naaer Gulvet. Undertiden kan hele Skruestikken dreje sig
om det vertikale Bagstykke, for at man lettere kan komme til
at file paa Arbejdet i enhver Retning, uden at spænde det om.
Indspændingen skeer med de to Kjæftcr b, som paa Indersiden
ere forstaalede, forsynede med Filehug og hærdede. En enkelt
eller dobbelt Fjeder f spænder dem fra hinanden, Skruen c og
Möttriken i Hylsteret cl presse dem sammen om Stykket; c bor
trykke paa en Ring e, som kan vugge. Forneden er et stærkt
Charneer med lo Plader (Bakkerne). Parallelskruestikkerne have
gjerne den i Fig. 80 viiste Form, dog gives der især af dem
uendelig mange Conslriiktioiier.
Stykket indspændes ikke altid umiddelbart, men i dets Sted
imellem Blyplader, Træklober osv. Ofte holdes del med Tænger,
blandt hvilke især maae mærkes de saakaldte Fileklöer, der ere
dannede som smaa Bueskrnestikker med simpelt Charneer, fast
Skrue med Flöjmöttrik (istedetfor Hylsteret) og, naar tle ere
meget smaa, et Skaft, der sidder som Foden f (Fig. 79), men
er kantet og forholdsviis længere og tykkere.
I Bly kan man save med en almindelig, stærkt udlagt Træ-
sav; i rödglöclende Stöbejern ligesaa, naar man forer Saven
hurtigt og liyppigt afköler den. Glödende Jernstænger (f. Ex.
Jernbaneskinner) kunne saves med en grovtandet Rundsav, der
lober ret raskt rundt. Ellers ere Metalsave i Reglen meget korle
(indtil 12 Tommer), haarde og forsynede med fine Tænder
Q—1 Linie), der ikke kunne udlægges, hvorfor Bladet gjerne
er tyndere i Ryggen; eller Tænderne crc huggede med Mejsel,
saa at de have en Grad. Mctalsavc have enten en Ryg (li! flade
Indsnit) eller cn Buestilling.