Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
64 SKRUESTIKKER, FILEKLOER, SAVE. skarpe, oftest retvinklede Kanter; Filen er gjerne ganske lidt convex. Tilsidst “aftrækkes” Arbejdet, for at det kan faae et fiint Strög paalangs, med Olie og, hvor Arbejdets Form tillader det, 2 File eller 1 Fiil og et Stykke Træ til at holde paa den modsatte Side. Undertiden filer man Stykker, som löbe rundt i Drejebænken; men oftest ere de indspændte i en Skruestik, hvoraf der haves saavel Bueskrnestikker som Parallelskruestikker fra | TF til flere Centner. Befæstelsen skeer ved de smaa Bueskrnestikker (Fig. 78) med en Skruetvinge a, ved de större (Fig. 79) med Holz- skruer, som hefte Flancher a til Overfladen eller Kanten af Værk- bordet, medens Skruestikken enten staaer paa en Fod f eller selv naaer Gulvet. Undertiden kan hele Skruestikken dreje sig om det vertikale Bagstykke, for at man lettere kan komme til at file paa Arbejdet i enhver Retning, uden at spænde det om. Indspændingen skeer med de to Kjæftcr b, som paa Indersiden ere forstaalede, forsynede med Filehug og hærdede. En enkelt eller dobbelt Fjeder f spænder dem fra hinanden, Skruen c og Möttriken i Hylsteret cl presse dem sammen om Stykket; c bor trykke paa en Ring e, som kan vugge. Forneden er et stærkt Charneer med lo Plader (Bakkerne). Parallelskruestikkerne have gjerne den i Fig. 80 viiste Form, dog gives der især af dem uendelig mange Conslriiktioiier. Stykket indspændes ikke altid umiddelbart, men i dets Sted imellem Blyplader, Træklober osv. Ofte holdes del med Tænger, blandt hvilke især maae mærkes de saakaldte Fileklöer, der ere dannede som smaa Bueskrnestikker med simpelt Charneer, fast Skrue med Flöjmöttrik (istedetfor Hylsteret) og, naar tle ere meget smaa, et Skaft, der sidder som Foden f (Fig. 79), men er kantet og forholdsviis længere og tykkere. I Bly kan man save med en almindelig, stærkt udlagt Træ- sav; i rödglöclende Stöbejern ligesaa, naar man forer Saven hurtigt og liyppigt afköler den. Glödende Jernstænger (f. Ex. Jernbaneskinner) kunne saves med en grovtandet Rundsav, der lober ret raskt rundt. Ellers ere Metalsave i Reglen meget korle (indtil 12 Tommer), haarde og forsynede med fine Tænder Q—1 Linie), der ikke kunne udlægges, hvorfor Bladet gjerne er tyndere i Ryggen; eller Tænderne crc huggede med Mejsel, saa at de have en Grad. Mctalsavc have enten en Ryg (li! flade Indsnit) eller cn Buestilling.