Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
FRESER, HJULSKÆHEMASKIAEH. 65 En Frese er en Staalskive med Savtænder eller Filehug paa Kanten; dens Bestemmelse er under en rask Omdrejning at gjöre Indsnit i Metal. Freser have forskjellige Skikkelser, men ere i Reglen smalle, cylindriske, med en skraa Inddrejning paa hver Endeflade, for at Tænderne ikke skulle klemme. Deres Hovedanvendelse er ved Hjulskæremaskinerne (Fig. 81). Disse bestaae af to Hoveddele: a) Hjulet a, som skal forsynes med Tænder, er ved een Skrue i Midten eller ved flere, der trykke paa Armene, befæstet paa Skiven b, concentrisk med dens Axel. Paa Axlcn sidder tillige en Deleskive c (Fig. 82) med forskjellige Cirkler, der hver har sin nöjagtige Inddeling ved borede Huller, saa at man, ved enten at bruge alle Huller, eller springe 1, 2 eller flere over hvergang, kan faae ret mange forskjellige gængse Delinger. Af de 4 Delinger: 66, 140, 192 og 360 kan man saaledes faae 36, nemlig: 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 14, 15, 16, 18, 20,'24, 28, 30, 32, 35, 36, 40, 45, 48, 60, 70, 72, 90, 96, 120, 140, 180, 192 og 360, af hvilke dog 2—5 aldrig, 6, 7 og nogle af de andre sjeldent ville blive brugte. Deleskiven stoppes ved en saakaldet Alhidade d, en Arm med en Stift, som ved en Fjer trykkes ned i det Hul paa Deleskiven, der skal bruges. Naar Alliidaden er til at forlænge, og For- længelsen kan maales med en fiin Inddeling, kan man faae endnu mange flere Hjuldelinger end de ovenfor angivne, b) Fresen e, eller i dens Sted en enkelt Tand, sidder gjerne paa en Arm f, som efterhaanden om dens anden Ende g sænkes ned imod Hjulet, medens Fresen fores hurtigt rundt ved en Snor. Punktet g, som betegner den Axe, der gaaer igjennem to Spidser (see Fig. 83), maa kunne flyttes ud i en forskjellig Afstand fra b, eftersom det er et større eller mindre Hjul, der skal skæres; det maa ogsaa kunne hæves til en forskjellig Höjde, for at man kan skære coniske Hjul, med Tænder af forskjellig Hældning, paa Maskinen. Istedetfor den bueformige Bevægelse af Fresen, foretrækkes ved større Maskiner en retliniet i en Bane, som kan faae en forskjellig Hældning imod Horizonten (see Fig. 84). \ ed den praktiske Anvendelse er der Meget at iagttage, især med Hensyn li] Skæringen af Spærhjul, Stighjul, Cylinderhjul, indvendige Hjul, Kronhjul, Drev og Freser, som tildeels fordre Modifikationer af Mechanismen. Man har ogsaa simplificerede Iljulskæremaskincr, som skulle bruges i Forbindelse med Dreje- bænken, paa hvilken da enten Hjulet eller Fresen befæstes.