Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FRESER, HJULSKÆHEMASKIAEH.
65
En Frese er en Staalskive med Savtænder eller Filehug paa
Kanten; dens Bestemmelse er under en rask Omdrejning at
gjöre Indsnit i Metal. Freser have forskjellige Skikkelser,
men ere i Reglen smalle, cylindriske, med en skraa Inddrejning
paa hver Endeflade, for at Tænderne ikke skulle klemme. Deres
Hovedanvendelse er ved Hjulskæremaskinerne (Fig. 81). Disse
bestaae af to Hoveddele: a) Hjulet a, som skal forsynes med
Tænder, er ved een Skrue i Midten eller ved flere, der trykke
paa Armene, befæstet paa Skiven b, concentrisk med dens Axel.
Paa Axlcn sidder tillige en Deleskive c (Fig. 82) med forskjellige
Cirkler, der hver har sin nöjagtige Inddeling ved borede Huller,
saa at man, ved enten at bruge alle Huller, eller springe 1, 2
eller flere over hvergang, kan faae ret mange forskjellige gængse
Delinger. Af de 4 Delinger: 66, 140, 192 og 360 kan man
saaledes faae 36, nemlig: 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12,
14, 15, 16, 18, 20,'24, 28, 30, 32, 35, 36, 40, 45, 48, 60,
70, 72, 90, 96, 120, 140, 180, 192 og 360, af hvilke dog
2—5 aldrig, 6, 7 og nogle af de andre sjeldent ville blive brugte.
Deleskiven stoppes ved en saakaldet Alhidade d, en Arm med
en Stift, som ved en Fjer trykkes ned i det Hul paa Deleskiven,
der skal bruges. Naar Alliidaden er til at forlænge, og For-
længelsen kan maales med en fiin Inddeling, kan man faae endnu
mange flere Hjuldelinger end de ovenfor angivne, b) Fresen e,
eller i dens Sted en enkelt Tand, sidder gjerne paa en Arm f,
som efterhaanden om dens anden Ende g sænkes ned imod
Hjulet, medens Fresen fores hurtigt rundt ved en Snor. Punktet g,
som betegner den Axe, der gaaer igjennem to Spidser (see
Fig. 83), maa kunne flyttes ud i en forskjellig Afstand fra b,
eftersom det er et større eller mindre Hjul, der skal skæres;
det maa ogsaa kunne hæves til en forskjellig Höjde, for at man
kan skære coniske Hjul, med Tænder af forskjellig Hældning,
paa Maskinen. Istedetfor den bueformige Bevægelse af Fresen,
foretrækkes ved større Maskiner en retliniet i en Bane, som kan
faae en forskjellig Hældning imod Horizonten (see Fig. 84).
\ ed den praktiske Anvendelse er der Meget at iagttage, især
med Hensyn li] Skæringen af Spærhjul, Stighjul, Cylinderhjul,
indvendige Hjul, Kronhjul, Drev og Freser, som tildeels fordre
Modifikationer af Mechanismen. Man har ogsaa simplificerede
Iljulskæremaskincr, som skulle bruges i Forbindelse med Dreje-
bænken, paa hvilken da enten Hjulet eller Fresen befæstes.