Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
SLIBNING PAA SLIBESTENE. G6 Efter Indskæringen maa Hjulet valses (Tænderne afrettes); dette kan skee a) paa fri Haand med Vælsiile; b) med Vælse- maskine, hvor en Fiil med to concave Render gaaer i en Bane og udfiler paa eengang begge Sider af det ene Mellemrum efter det andet; c) ved Molettering med et Staaldrev: Hjulet, ikke over 8 Tommer stort med mindst 4 Tænder paa Tommen, ind- skæres kun til halv Dybde, moletteres med et Par Glödninger og udskæres lilsidst lidt i Bunden, for at formindske Friktionen og give Plads for Smuds. i. Forinforandring ved Slibning. Dette Arbejde foretages ikke blot paa skærende Redskaber, for at give dem en skarp Eg, men tillige ved mange andre Lej- ligheder , idet man liar den Fordeel fremfor ved Filtningen, at Arbejdet koster mindre, naar Stenen drives ved en mechanisk Kraft, og at man kan bearbejde haardere Flader, saasoin hvidt Slobejern og hærdet Staal. Almindeligst finder Slibningen An- vendelse paa Jernstöbegods, hvis Stöbeskal saaledes borttages, og paa allehaande Fabrikarbejde af Jern og Staal, saasom Knive, Bösselöb, Klinger, File. Man er imidlertid indskrænket til visse simple Former. Med Undtagelse af rundt Støbegods, som gjerne drejes rundt, medens man trykker et Stykke grov Sandsteen imod det, fore- tages dette Slags Slibning fast altid paa Kanten af rundtlöbende, skiveformige Sandstene af forskjellig Fiinhed og af indtil 8 Fods Diameter. Jo grovere Stenen er, og jo større dens Periferi- hastighed, desto raskere gaaer Arbejdet. Grove Stene give en grov Overflade, med mindre Stenen gaaer meget raskt, hvor- ved Overfladen bliver i Forhold fiin. Ved en rask Omdrejning opnaaes endnu den tredie Fordeel, at der slides forlioldsviis mindre af Stenen ved Arbejdet, og at den holder sig rundere. Hvor ikke Arbejdets Beskaffenhed gjör Forsigtighed fornoden, bruges derfor gjerne store, grove, raskt omlobendc Siene. Man gaaer endog indtil en Periferihastighed af 40 Fod i Sekunden ved store Stene, men da denne taber sig, efterhaanden som Stenen slides, burde Vinkelhastigheden kunne foröges. Faren for Ste- nens Sprængning ved Centrifugalkraften sætter en Grændsc for Hastigheden. Slibningen skeer enten tor eller med Vand. Den tørre Slibning gaaer hurtigst, men haarde Staalsager taale den ikke, fordi de anlobes af Heden, og Arbejdet er meget usundt,