Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SLIBNING PAA SLIBESTENE.
G6
Efter Indskæringen maa Hjulet valses (Tænderne afrettes);
dette kan skee a) paa fri Haand med Vælsiile; b) med Vælse-
maskine, hvor en Fiil med to concave Render gaaer i en Bane
og udfiler paa eengang begge Sider af det ene Mellemrum efter
det andet; c) ved Molettering med et Staaldrev: Hjulet, ikke
over 8 Tommer stort med mindst 4 Tænder paa Tommen, ind-
skæres kun til halv Dybde, moletteres med et Par Glödninger og
udskæres lilsidst lidt i Bunden, for at formindske Friktionen og
give Plads for Smuds.
i. Forinforandring ved Slibning.
Dette Arbejde foretages ikke blot paa skærende Redskaber,
for at give dem en skarp Eg, men tillige ved mange andre Lej-
ligheder , idet man liar den Fordeel fremfor ved Filtningen, at
Arbejdet koster mindre, naar Stenen drives ved en mechanisk
Kraft, og at man kan bearbejde haardere Flader, saasoin hvidt
Slobejern og hærdet Staal. Almindeligst finder Slibningen An-
vendelse paa Jernstöbegods, hvis Stöbeskal saaledes borttages,
og paa allehaande Fabrikarbejde af Jern og Staal, saasom Knive,
Bösselöb, Klinger, File. Man er imidlertid indskrænket til visse
simple Former.
Med Undtagelse af rundt Støbegods, som gjerne drejes rundt,
medens man trykker et Stykke grov Sandsteen imod det, fore-
tages dette Slags Slibning fast altid paa Kanten af rundtlöbende,
skiveformige Sandstene af forskjellig Fiinhed og af indtil 8 Fods
Diameter. Jo grovere Stenen er, og jo større dens Periferi-
hastighed, desto raskere gaaer Arbejdet. Grove Stene give en
grov Overflade, med mindre Stenen gaaer meget raskt, hvor-
ved Overfladen bliver i Forhold fiin. Ved en rask Omdrejning
opnaaes endnu den tredie Fordeel, at der slides forlioldsviis
mindre af Stenen ved Arbejdet, og at den holder sig rundere.
Hvor ikke Arbejdets Beskaffenhed gjör Forsigtighed fornoden,
bruges derfor gjerne store, grove, raskt omlobendc Siene. Man
gaaer endog indtil en Periferihastighed af 40 Fod i Sekunden
ved store Stene, men da denne taber sig, efterhaanden som Stenen
slides, burde Vinkelhastigheden kunne foröges. Faren for Ste-
nens Sprængning ved Centrifugalkraften sætter en Grændsc for
Hastigheden. Slibningen skeer enten tor eller med Vand. Den
tørre Slibning gaaer hurtigst, men haarde Staalsager taale den
ikke, fordi de anlobes af Heden, og Arbejdet er meget usundt,