Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
74 POLERING, FORTINNING Blodsteen (de kostbareste og bedste af alle); de holdes meget glatte og poleres jevnligt med Tinaske, Engelskrödt odi. Under Brugen fagter man Arbejdet med Olie, Eddike, Spyt osv. Stenene have gjerne en simpel Form, f. Ex. som en afkortet Kegle med afrundet Ende, som en tyk Lancet med afrundet Eg og Spids. Staalene have ofte forskjellige krumme Former, for bedre at komme til. Poleerflil kaldes en Staalflil, som man, istedetfbr Hug, liar givet Spor af en grov Slibesteen eller Fiilströg paa- skraa, hærdet og poleret paa de ophojede Rygge af SlrOgene. De polere flade Smaating (især hos Uhrmagere) godt med et ringe Tryk. Poleeraal, slankt kegleformige polerede Staal- legenier, af hvilke man maa have en Suite, bruges til at glatte runde Huller med. Kradsbörslen, af fiin Messingtraad, af Form som en Barbeerkost, bruges deels uopskaaret i Traadbugtenie, deels opskaaret, til at glatte forgyldte Gjenslande, farvede Guld- sager odl. af smaa Dimensioner eller complicerede Former, f. Ex. Kjeder. Graat Stöbejern, Smedejern og blodt Staal kunne ikke po- leres , da de ikke ere homogene. De fleste Staalsager ere for- færdigede af Smedejern, indsatte, hærdede og först da polerede. Overfladen er altsaa virkelig Staal. b. Bedækning med en Metalhinde kan iværksættes paa fem væsenligt forskjellige Maader: 1. Keddypning i et Bad af smeltet Metal eller Indgnidning dermed kan ikke anvendes, uden hvor den bedækkende Hinde er mere letsmeltelig end Arbejdet, og ikke beqvemt uden ved For- tinning og Forzinkning; tilnöd kan man saaledes forkobbre Jern eller give det en Messinghinde. Dette Arbejde ligner meget Lodning. Fortinning udfores bedst med reent Tin, billigere og lettere med blyholdigt. Laget skal være passende tykt; er det for tykt, saa er det ikke ret glat og gaaer lettere af igjen. Jernblik, som skal forlinnes, valses af det blödeste Jern, tilsidst imellem haardstöbte Valser. Det underkastes en omhyggelig Rensning, idet det först bejses i en svag Syre, derefter enten blot skures, eller bedre bojes, glodes i en Flammeovn, rettes, bankes med Træhammer, valses koldt og tilsidst skures med Blaar, Sand og suurt Klidvand. Det gjjemmes under Vand, men henstilles inden Fortinningen i cl Talgbad; det fores tre Gange igjenuem — forsi