Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
POLERING, FORTINNING
Blodsteen (de kostbareste og bedste af alle); de holdes meget
glatte og poleres jevnligt med Tinaske, Engelskrödt odi. Under
Brugen fagter man Arbejdet med Olie, Eddike, Spyt osv. Stenene
have gjerne en simpel Form, f. Ex. som en afkortet Kegle med
afrundet Ende, som en tyk Lancet med afrundet Eg og Spids.
Staalene have ofte forskjellige krumme Former, for bedre
at komme til. Poleerflil kaldes en Staalflil, som man, istedetfbr
Hug, liar givet Spor af en grov Slibesteen eller Fiilströg paa-
skraa, hærdet og poleret paa de ophojede Rygge af SlrOgene.
De polere flade Smaating (især hos Uhrmagere) godt med
et ringe Tryk. Poleeraal, slankt kegleformige polerede Staal-
legenier, af hvilke man maa have en Suite, bruges til at glatte
runde Huller med. Kradsbörslen, af fiin Messingtraad, af Form
som en Barbeerkost, bruges deels uopskaaret i Traadbugtenie,
deels opskaaret, til at glatte forgyldte Gjenslande, farvede Guld-
sager odl. af smaa Dimensioner eller complicerede Former,
f. Ex. Kjeder.
Graat Stöbejern, Smedejern og blodt Staal kunne ikke po-
leres , da de ikke ere homogene. De fleste Staalsager ere for-
færdigede af Smedejern, indsatte, hærdede og först da polerede.
Overfladen er altsaa virkelig Staal.
b. Bedækning med en Metalhinde
kan iværksættes paa fem væsenligt forskjellige Maader:
1. Keddypning i et Bad af smeltet Metal eller Indgnidning
dermed kan ikke anvendes, uden hvor den bedækkende Hinde er
mere letsmeltelig end Arbejdet, og ikke beqvemt uden ved For-
tinning og Forzinkning; tilnöd kan man saaledes forkobbre Jern
eller give det en Messinghinde. Dette Arbejde ligner meget
Lodning.
Fortinning udfores bedst med reent Tin, billigere og lettere
med blyholdigt. Laget skal være passende tykt; er det for tykt,
saa er det ikke ret glat og gaaer lettere af igjen. Jernblik,
som skal forlinnes, valses af det blödeste Jern, tilsidst imellem
haardstöbte Valser. Det underkastes en omhyggelig Rensning,
idet det först bejses i en svag Syre, derefter enten blot skures,
eller bedre bojes, glodes i en Flammeovn, rettes, bankes med
Træhammer, valses koldt og tilsidst skures med Blaar, Sand og
suurt Klidvand. Det gjjemmes under Vand, men henstilles inden
Fortinningen i cl Talgbad; det fores tre Gange igjenuem — forsi