Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

F O RZIX KN1N G , LUKF 011G V L D X 1 K G. 75 meent, saa reent — Tin bedækket med Talg, gnides godt med Blaar, stilles derpaa atier i et hedt Talgbad og afgnides tilsidst. Fremgangsmaaden er ofte simplere, men da tillige mindre god. Andre Sager behandles i Principel paa samme Maade: man ind- gnider med Blaar Tinnet i det hejsede og ophedede Stykke og befordrer Heftningen med Salmiak (langt bedre er Zinksaliniak) eller Ilarpix, eller cn Salve af 3 Harpix, 6 Bomolie, 4 Talg og 2 Salmiak (i oplöst Tilstand). StObejeni maa behandles meget omhyggeligt og strax afkøles. Smaating kunne baacle hejses og fortinnes en masse ved Omrøring eller Omdrejning i en Tonde. Forzinkning af Jern (“Galvanisering”) bruges nu meget som Beskyttelsesmiddel mod Vejrliget. Fremgangsmaaden er meget lig Fortinningen. Zinken smeltes i et StObejernskar, som er beklædt med ildfast Leer odi., for at der ikke skal dannes cn Zink-Jernlegering, der kun kan bruges til at siode og male paa Jernet. Zinkbadet holdes bedækket med Salmiak, bedre Zinksalmiak, da det virker kraftigere og ikk# angriber Jernet. Efter Forzinkningen afkøles Jernet pludseligt, hvorved Zinkliinden bliver hvidere. 2. Indgnidning med et Amalgam kan kun anvendes paa Metaller, der selv kunne oplöses i QvægsOlv, men ikke f. Ex. paa Jern eller Platina. Hyppigst forekommer den ved den saa- kaldte Lue forgyldning af Bronce (qvaternair Bronce, mangen- gang næsten kun Tombak). Man bruger ved Siening gjennem Skind og Digestion med Salpetersyre, eller bedre Sublimatoplos- ning, renset Qvægsolv, og Arbejdet gaaer lettest ved flint Guld. Man glöder 1 Deel Guld i en Digel og sætter 8 Dele Qvægsolv til, omrörer det nogle Minutter, afköler det i Vand, ælter det og trykker det overflödige QvægsOlv ud, der bliver da næsten blot et Amalgam af 2 Dele (eller Grunddele) Guld og 1 Deel QvægsOlv tilbage. Broncen renses omhyggeligt ved Glödning og Bejsning; derefter indgnides det ved Hjælp af Kradsbörsten med Qvikvand (en meget fortyndet Oplosning af salpetersuurt QvægsOlvforilte), som afsætter lidt Qvægsolv saavel paa Metallet som paa Kradsbörsten, og paa samme Tid med Amalgamet, der med Kradsbörsten fordeles godt overalt. Derefter vadskes, tørres og “afryges” Broncen; Afrygningen skeer paa en Rist over Kul- ild, helst under et Rögfang. Alter eftersees Overfladen, stödes med cn tyk Handske, borstes, indgnides igjen osv. Smaating afryges paa en Pande. Del afrögne Arbejde, som bedömmes