Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
VAAD FORTINNIN'G , PLRTTERING ODD. 77 Til den galvaniske Udfældning, som fbrövrigt er meget ny, horer ogsaa den i Mands Minde brugte Forlinning (Hvidkogning) paa Knappenaale odl. Naalene omröres tilligemed 3 Dele granu- leret Tin, 1 Deel Viinsteen og 80 Dele Vand i en fortinnet Kjedel med en Skumskce, koges 1.1 ä 2 Timer, skylles og Wrres. Messinget, Tinnet og den sure Vædske, der snart oploser noget Tin, danne den galvaniske Kjcde, hvis Strom udfælder Tin paa den negative Pol, Messinget, medens den opløser Tin ved den positive Pol. Guld udfældes let for hurtigt, dernæst i folgende Orden: Sölv, Kobber, Platina, Zink, alle meget langsommere. Metallet udfældes mat, men kan let poleres, selv med Lærred alene, helst naar det gjentaget gnides under Udfældningen. 4. Indgnidning med Pulver giver en tynd og lös, men smuk Hinde. Den anvendes kun lidt. Man har kold Forstøv- ning med f. Ex. 1 Deel fældet Sölvpulver, 2 Dele Kogsalt og 2 Dele Viinsteen. Man har ligeledes kold Forgyldning med Guldpulver (Klude dyppes i en neutral fortyndet Guldoplösning og brændes), som indgnides med en Finger, en Prop eller Lærred, tort eller fugtet med Vand, Sæbevand ofl. Man kan paa den Maade give Lueforgyldning ct smukkere Udseende. 5. Paalægning af Plader eller Blade. Man forgylder og forsolver især paa Jern og Staal, dog ogsaa paa Kobber og Messing med Blade, der lægges paa et Sted, som er ætset mat og reent, ophedes med Stykket og indgnides med Poleerstaalct. Saaledes behandles ogsaa de runde Sölv- og Kobberstænger, der skulle trækkes til Guldtraad (“ægte” paa Sölv, uægte paa Kobber) og slet uægte Sölvtraad. Pletlering bruges meest med Sölv paa Kobbcrplader. En glat, reenskravet, ved Valsning fortættet og atter skravet Plade paa f. Ex. 6 og 10 Tommer af det blödeste Kobber hejses med en stærk Oplosning af salpetersuurt Sölvilte (Chlorguld, Chlor- platin); derpaa lægges en aldeles reen , lidt större Sölvplade, af o til tu af Kobberpladens Tykkelse (Gold og Platina tages tyndere); Kanten böjes om; de ophedes over Trækulgloder, gnides med et stort Poleerstaal og valses ud samlede. Paa samme Maade behandles runde Kobberstænger til Trækning af bedre uægte Sölvtraad. Platinaplet anvendes dog noget til La- boratoriumskar, da man ingen anden brugbar Platinering har end netop Pletleringen.