Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

78 ANLOBNING, IJRONCERING. Man danner ogsaa Skeer, Gafler, Spænder ofl. af Jern med en paaloddet tynd SOlvoverflade. Den fortinnede Jernkjærne om- gives forst af et Hylster af Tinfolie og yderst af cl tyndt Sölv- hylster, begge dannede i samme Stampere, der ere brugte til Kjærnen, og som atter i opvarmet Tilstand bruges til at lodde Sölvct fast med Tinfolien. c. Anlöbning, Broncering, Ætsning odl. Staalets Anlobning for at formindske dets Haardhed er alt omtalt Side 9, her er kun Tale om den som Forskjönnelses- middel. Farverne hidrøre fra en Iltehinde, der i saa tynde Lag maa være gjennemsigtig. Ethvert ilteligt Metal kan anlöbe, men kun paa hærdet Staal med en blank Overflade faaer man levende Farver. For at opnaae en overalt eens Farve, opheder man Staalet paa Gioder af lose Torv, eller brugt Garvebark, med Aske over og regulerer Ilden ved Blæst, eller paa en med tor, sigtet Aske bedækket Plade. Man afkøler Staalet i kold Aske. Navnet Broncering anvendes paa liojst forskjellige Arbejder; herhen höre: a) binaire Broncers Anlöbning, enten ved at hen- stille dem i et lukket Værelse med en Oplosning af Svovllever i 30 Dele Vand, eller ved gjentagne Gange at vadske dem nied en Oplosning af 1 Deel Suurkleversalt og 4 Dele Salmiak i 200 Dele Eddike, b) Kobbersager, navnligen Medailler (saakaldte BroncemedaiJIer), bedækkes ofte med en Hinde af Kobberforilte ved en Operation, omtrent som den sidst beskrevne. Medaillerne koges under Omroring i en med Vand stærkt fortyndet Oplos- ning af Salmiak og Spangrönt i Eddike, skylles, törres og borstes. c) Paline antique, (ærugo nobilis, d. e. cn Hinde af kulsuur Kobbertveilte) frembringes ogsaa ved Konst, dog mindre fast end den naturlige, ved lignende, men stærkere Oplosninger, saavel paa Bronce som paa Messing. Laget heftes ved Over- fladen med Vox eller en spirituøs Fernis. Brunering kaldes en lignende Behandling af Jern, især damascerede GeværlOb, for at give deni co fast, varig Hinde af Jerntveilte, som til en Grad beskytter det underliggende Jern En Blanding af Antimonsmör (Chlorantimon) og Bomolie paa- stryges det varme Löb; efter nogle Dages Forlob vadskes del af, törres, poleres med Poleerslaal og indgnides med Vox eller paastryges en Spiritusfernis af Schellak og Drageblod. Ogsaa har man complicerede Blandinger, der synes at maalte kunne