Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
HVlDKOGNlN’ß , FARVNING, ÆTSXING. 79 simplificeres endeel af Skedevand, Spiritus, Salpeternafta, Kobber- og Jerntveilteoplösninger, til at brunere Löbene med. Hvidkogning af Sölv gaaer ud paa at give legeret Sölv, f. Ex. Monter, en Overflade af flint Sölv ved Bortskaffelse af Kobberet. Det bestaaer i en gjenlagen Iltning af Kobberet paa Overfladen, ved Glödning, og Oplosning af Kobberforiltet i en eller anden svag suur Vædskc. Det hvidkogte Sölv er mat, men kan poleres med Poleerstaal odi. Farvning af Guld liar det samme Öjemed, men en mere compliceret Theori. Först bortskaffes noget Kobber ved Glöd- ning og Bejsning; derefter dannes en kogende Gröd af Vand og Salte, som kunne danne Kongevand ved deres Indvirkning paa hinanden (40—50 pCt. Salpeter, 25—35 pCt. Kogsalt, 25—30 pCt. Alun, eller f. Ex. Natronsalpeter, Chlorkalium og suur svovlsuur Kali), og deri hænges Guldet i et Hestehaar eller en Guldtraad i 15—25 Minutter, skylles og törres. Her skeer baade Oplosning og Udfældning af Guld, og “Farven” er forst god, naar der er oplost Guld i den. Maadeligt Guld maa farves to Gange; meget slet kan ikke farves, men maa galvanisk forgyldes. Naar det samme Arbejde foretages med forgyldt Bronce, kaldes det Mattering. Blandingen smöres da blot paa Stykket, som holdes over en Ild. Hvor Broncen ikke skal matteres, beskyttes den med en Gröd af Sukker, Gummi, Kridt og Vand. Det far- vede Guld er nemlig mat, men kan poleres med Poleerstaal odl., ligesom det kan faae orange, rode og grönne Nuancer ved Be- handling med forskjellige Composilioner. Moiré kaldes Blik, som ved Ætsning og Lakering viser Krystalfigurer, omtrent som lis paa en Rude. Kun paa blodt Jern, fortinnet med reent Tin, ialfald med et Spor af Sölv og Kobber, faaer man smukke Figurer. De blive mindre, naar Blikket er hamret, alter større, naar det derefter etsteds er op- varmet, og kunne saaledes til en vis Grad reguleres, ogsaa ved en forskjellig Afkölingsmaade. Pladerne affedtes med Potaske eller Klid, ætses med en svag Syre eller et suurt Salt, skylles godt og lakeres snarest muligt. Ætsning af Damast skeer gjerne ved en Blanding af 1 Deel Skedevand og 30 Dele Eddike, efter at Stykket er slebet og af- fedtet. Naar man ellers ætser, for at frembringe blanke og maatle Figurer (f. Ex. til uægte Damast), maa man have en Ætse- grund (Vox, Asfalt og Mastix), som smöres paa det varme