Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
80 FERNI8SHRINO, LAKERING. Metal og siden borttages, hvor der skal ætses, eller opløses i Terpentinolie og tegnes paa, hvor der ikke skal ætses. Kobber, Messing og Sølv ætses med fortyndet Skedevand; Jern og Staal enten med Eddike, hvortil er sat Spiritus og ganske lidt Skede- vand, eller med Viinsteensyre, hvortil er sal QvægsOlvsublimat og nogle Draaber Skedevand. Guld ætses med fortyndet Konge- vand dier Guldfarve. d. Fernissering, liakering. Disse Benævnelser betegne Bedækningen med en harpixagtig Hinde; er den gjennemsigtig, saa hedder det Fernissering, ei- tlen gjort uigjennemsigtig ved et indblandet Farvestof, saa hedder det Lakering; dog adskilles disse Begreber ikke strengt. Til Fernissering bruges meest en filtreret Schellakoplösning i stærk Spiritus, undertiden ined visse Tilsætninger af Sandarak, Mastix osv., der do£ ikke synes at være til videre Nytte. Fernisseringen anvendes især paa Messing, for at beskylte det imod Iltning af Luften eller ved Berøring; da det ringeste Stöv strax sees, paa Grund af Metalglandsen, maa den törres raskt og godt, og der- for bliver den polerede og ikke siden berørte Overflade varmet til omtrent 50 0 R. og raskt bestrøget med en blöd, bred Pensel. Fernissen er til dette Brug meget tynd. Ofte skal Fernissen tillige give Metallet en guldlignende Farve og sammensættes da tildeels af Kornlak (som uden Filtration giver en klar Oplos- ning), Gummigut og Drageblod, ligesom den endvidere farves med Safran, Orleans, Cochenille, Sandeltræ, Gurgemeje osv., efter mangfoldige Forskrifter. Lakering anvendes meest paa sort og hvidt Blik (foruden paa Træ, Papirmasse, Læder osv.). Först males Grunden i mange tyndt paaslrögne Lag, helst med Lakfarver; hvert Lag törres i 40—60 0 R. og slibes, det sidste lieelt mal. Decora- tionen skeer a) ved Maling, saa fladt som muligt, med Lakfarver, b) ved Aftrykning af friske Steentryk, fugtede med Vand, især til Illuminering, c) ved Indgnidning med törre Farvepulvere i nysnævnte Aftryk eller i Figurer, som ere udförte med en tynd Farve, der efter Terpentinoliens Fordampning er klæbrig, d) ved Broncepulvere (i Reglen Musivgold, o: Svovltin), Bladguld eller Bladsölv i en svagt klæbende, guul Grund. Derover fernisseres (“lakeres”) med klar Copallak, sjeldnere Ravfernis, i mange Lag, som slibes forsigtigt; tilsidst afslibes og poleres Overfladen,