Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
FERNI8SHRINO, LAKERING.
Metal og siden borttages, hvor der skal ætses, eller opløses i
Terpentinolie og tegnes paa, hvor der ikke skal ætses. Kobber,
Messing og Sølv ætses med fortyndet Skedevand; Jern og Staal
enten med Eddike, hvortil er sat Spiritus og ganske lidt Skede-
vand, eller med Viinsteensyre, hvortil er sal QvægsOlvsublimat
og nogle Draaber Skedevand. Guld ætses med fortyndet Konge-
vand dier Guldfarve.
d. Fernissering, liakering.
Disse Benævnelser betegne Bedækningen med en harpixagtig
Hinde; er den gjennemsigtig, saa hedder det Fernissering, ei-
tlen gjort uigjennemsigtig ved et indblandet Farvestof, saa hedder
det Lakering; dog adskilles disse Begreber ikke strengt. Til
Fernissering bruges meest en filtreret Schellakoplösning i stærk
Spiritus, undertiden ined visse Tilsætninger af Sandarak, Mastix
osv., der do£ ikke synes at være til videre Nytte. Fernisseringen
anvendes især paa Messing, for at beskylte det imod Iltning af
Luften eller ved Berøring; da det ringeste Stöv strax sees, paa
Grund af Metalglandsen, maa den törres raskt og godt, og der-
for bliver den polerede og ikke siden berørte Overflade varmet
til omtrent 50 0 R. og raskt bestrøget med en blöd, bred Pensel.
Fernissen er til dette Brug meget tynd. Ofte skal Fernissen
tillige give Metallet en guldlignende Farve og sammensættes da
tildeels af Kornlak (som uden Filtration giver en klar Oplos-
ning), Gummigut og Drageblod, ligesom den endvidere farves
med Safran, Orleans, Cochenille, Sandeltræ, Gurgemeje osv.,
efter mangfoldige Forskrifter.
Lakering anvendes meest paa sort og hvidt Blik (foruden
paa Træ, Papirmasse, Læder osv.). Först males Grunden i
mange tyndt paaslrögne Lag, helst med Lakfarver; hvert Lag
törres i 40—60 0 R. og slibes, det sidste lieelt mal. Decora-
tionen skeer a) ved Maling, saa fladt som muligt, med Lakfarver,
b) ved Aftrykning af friske Steentryk, fugtede med Vand, især
til Illuminering, c) ved Indgnidning med törre Farvepulvere i
nysnævnte Aftryk eller i Figurer, som ere udförte med en tynd
Farve, der efter Terpentinoliens Fordampning er klæbrig, d) ved
Broncepulvere (i Reglen Musivgold, o: Svovltin), Bladguld eller
Bladsölv i en svagt klæbende, guul Grund. Derover fernisseres
(“lakeres”) med klar Copallak, sjeldnere Ravfernis, i mange Lag,
som slibes forsigtigt; tilsidst afslibes og poleres Overfladen,