Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

Forfatter: J. Wilkens

År: 1846

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 205

UDK: TB 670 wil

i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
93 €. Behandling* af cohærente organiske Legemer. 1. Træ. ft. Træarternes Egenskaber. De nicest fremragende Egenskaber ved Træ, der betinge en anden Behandling end ved Metal, ere: Usmeltelighed, Porø- sitet, Spaltelighed og Ustrækbarhed, forenet med Blodhed og Sejhed. Stammen og hver nogenlunde tyk Green bestaaer af Bark, Bast, Splint (Gede), Ved og Marv; Vedet, som næsten ude- lukkende interesserer os her, dannes först i de senere Aar og mangler allsaa i de yngre Qviste. Af Saften , som findes paa begge Sider af Basten, danner der sig nye Lag Bark og Splint. Hovedmassen af Træet dannes af Cellevæv, hvis Celler dog lade Plads for Intercellulargange, der ofte udvides til Saftgange, Saft- beholdere eller Lufthuler. Ogsaa Cellerne indeholde Luft eller Saft, ligesom Intercellulargangene. Saften er klar ved Roden, forandrer sig efterhaanden og afsætter ved den organiske Virk- somhed nye Celler og Kar, ved den blotte Indtörring derimod Harpix, Sukker, Farvestof, Gummi, Stivelse ofl., som fylde Cel- lerne og fntei’celhilargangene paa sine Steder. Kar ere større, af tættere Cellevæv indesluttede Gange, idethele parallelle med Axen , som findes i Vedet og Splinten og blot indeholde Luft. Karrene blive stone, naar de dannes om Foraaret end om Efter- aaret, og dette foranlediger de vexelviis tættere og losere Lag, som kaldes Aarringe. Hvert Aar lægges en ny Ring udenom Splinten og, saalænge Træet er i Kraft, bliver den inderste Ring Splint lil Ved. Cellevævct i Vedet og Splinten, som forbinder Marven med Barken, bliver fladtrykt ved Dannelsen af nye Kar og Karbundter; del bliver derved til de haarde, ofte mörkere Marvslraaler, der vise sig i Endelræ som radiale Straaler, i Sidetræ, efter Retningen, som korte tilspidsede Linier, eller som