Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole
Forfatter: J. Wilkens
År: 1846
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 205
UDK: TB 670 wil
i Overeensstemmelse med det allerhöjeste approberede Program.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
93
€. Behandling* af cohærente
organiske Legemer.
1. Træ.
ft. Træarternes Egenskaber.
De nicest fremragende Egenskaber ved Træ, der betinge
en anden Behandling end ved Metal, ere: Usmeltelighed, Porø-
sitet, Spaltelighed og Ustrækbarhed, forenet med Blodhed og
Sejhed.
Stammen og hver nogenlunde tyk Green bestaaer af Bark,
Bast, Splint (Gede), Ved og Marv; Vedet, som næsten ude-
lukkende interesserer os her, dannes först i de senere Aar og
mangler allsaa i de yngre Qviste. Af Saften , som findes paa
begge Sider af Basten, danner der sig nye Lag Bark og Splint.
Hovedmassen af Træet dannes af Cellevæv, hvis Celler dog lade
Plads for Intercellulargange, der ofte udvides til Saftgange, Saft-
beholdere eller Lufthuler. Ogsaa Cellerne indeholde Luft eller
Saft, ligesom Intercellulargangene. Saften er klar ved Roden,
forandrer sig efterhaanden og afsætter ved den organiske Virk-
somhed nye Celler og Kar, ved den blotte Indtörring derimod
Harpix, Sukker, Farvestof, Gummi, Stivelse ofl., som fylde Cel-
lerne og fntei’celhilargangene paa sine Steder. Kar ere større,
af tættere Cellevæv indesluttede Gange, idethele parallelle med
Axen , som findes i Vedet og Splinten og blot indeholde Luft.
Karrene blive stone, naar de dannes om Foraaret end om Efter-
aaret, og dette foranlediger de vexelviis tættere og losere Lag,
som kaldes Aarringe. Hvert Aar lægges en ny Ring udenom
Splinten og, saalænge Træet er i Kraft, bliver den inderste Ring
Splint lil Ved. Cellevævct i Vedet og Splinten, som forbinder
Marven med Barken, bliver fladtrykt ved Dannelsen af nye Kar
og Karbundter; del bliver derved til de haarde, ofte mörkere
Marvslraaler, der vise sig i Endelræ som radiale Straaler,
i Sidetræ, efter Retningen, som korte tilspidsede Linier, eller som