Ledetraad ved Underviisningen i Den Militaire Technologi
paa den kongelige militaire Höjskole

94 FEJL VED TRÆ. blanke Pletter (Spejlet). Afstanden imellem Straalerne er gjerne 205“4io Tomme; men undertiden, f. Ex. ved Eeg og Bög, lindes der store, grove Hovedstraaler imellem Karbundlerne i et Antal af 5—15 paa Tommen, foruden de fine, som cre mikro- skopiske. Palmetræ har ingen Aarringe, men bestaaer af en Masse Cellevæv, som der er skudt endeel Aarer op igjennein, tættest ved Midten og efteihaanden losere udad. Træet kan lide af Sygdomme, slet Behandling dier for hoj Akler og derved faae forskjellige Fejl. Lovtræer trives ikke let uden Læ; de enkcllvoxende og de yderste i Skovene cre derfor mindre at stole paa; et godt Tegn er det, naar de have en lige Stamme, en tæt Krone, sundt Lov, en Bark, som ikke er altfor mosbegroet eller besat med Insekter og Huller. I enkelte Til- fælde skal Stammen være krumtvoxen, saasoni Egetræer til Skibs- brug. Hvor Grene erc afbrukne, fremkommer der ofte raadne Huller. Knaster, som ere Grenenes PælerOdder, der gaae ind til Marven, ere ofte til Skade, og det kan saaledes være en Fejl, naar Slammen har for mange Grene. Er Træet for gammelt, saa har Vedet tabt endeel af sin Styrke og Sammenhæng, el Boer trænger let ind, Spaanerne blive korte og spröde; istedelfor at en sund Stamme er stærkest i Midten og forneden, begynder netop lier Skjörheden i Midten og forneden og stiger snarl til Kjærneraadenhed. Eiikeltstaaende Træer ere især udsatte for Dobbeltsplint, det er at en enkelt eller nogle faa af Splintens Aarringe ikke blive til Ved, medens de folgende blive det. Naar en Aarring skaller fra den folgende, saa der dannes en kredsformig Spalte, som dog ikke let gaaer heelt rundt, kaldes Træet ringskallet eller, hvis /let er nær Marven, kjærne skallet. Er det derimod radiale Ridser, saa kaldes de Kjærneridser; de indtræde dog ikke hyppigt for Fældningen. De forskjellige Træsorter lade sig ikke med Bestemthed classificere efter deres forskjellige, nedenfor nævnte Egenskaber, da Vedet af de enkelte Individer af samme Art kan være saa overordenligt forskjelligt, efter den Jordbund, Clima, Voxested og Røgt, som Træet selv og de, del nedstammer fra, have været underkastede, ja selv Vedet af samme Træ, eftersom det tages nær Splinten eller Marven, af Stammen eller Grenene. Texturen kan være fiinaaret som i Pæretræ, Ahorn, grovaaret som i Naale- træ; Vedet kan være skjært, naar Aarerne ere parallelle, eller vredent som Birk, eller endog masret som Valbirk, undertiden