Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

106 Foredrag ub for at være populære. En anden Sag var det, at der paa den polyteknifle Læreanstalt var holdt mange populære Foredrag. Det var imidlertid let at fordre, at Foredragene flulde være rigtigt populære, men det var meget vanfleligt at finde Folk, som vare istand til at holde et rigtigt klart, belærende populært Foredrag, naar det ikke blot skulde betragtes som en Aftenunderholdning. Hermed sluttede denne Forhandling. Kl. 12 gjenoptoges Modet. Kancelliraad Brücker var Dirigent og meddeelte, at der fra Rudkjobing var indløbet et Telegram om, at Modet der angaaende den nye Dampskibsforbindelse mellem Øerne havde vundet Tilslutning, og at 10,000 Rd. strap vare blevne tegnede. Derefter foretoges Programmets 7 de Sporgsmaal: Hvorvidt er en ny Lovgivning om Eneret paa Opfindelser, industrielle Tegninger og Monstre samt Modeller onstelig? Det indlededes saaledes af Professor Frederiksen: Naar jeg, anmodet om at indlede dette Sporgsmaal, har paataget mig dette, da er det, fordi jeg har troet at kunne indskrænke mig til at forelægge Dem de almindelige Be- tragtninger, der af sig selv frembyde sig for enhver Theoretiker. Naar jeg dertil kan føie nogle faa Bemærkninger om Forholdene hos os, er det nærmest velvillig Meddelelse af forskjellige Oplysninger fra Etatsraad Hllmmel og fra Indenrigsministeriet, jeg skylder dette. Man har talt om Patenter som om en naturlig Ret. Det er navnlig franske Forfattere, der ofte have talt bnube om Eneret til Opfindelser og om den saakaldte litterære Eiendomsret, Forfatter- retten, som om en ligefrem Ret til at nyde Godt af sit Arbeide, som om en simpel, naturlig Eiendomsret. Denne Betragtning er aldeles falst. Patentretten er ikke nogen Konseqvents af Ejendoms- retten, af den almindelige Frihed, Menneskenes Net til at bruge denne Verden, tilegne sig dens Goder. Det er tvertimod en Ind- skrænkning i den almindelige Frihed, i den simple Frihed til at efterligne, til at bruge, hvad jeg staber ved mit Arbeide eller paa anden Maade erhverver, til at bruge dette, som jeg bedst kan, til ogsaa at sælge denne min Eiendom til Andre, kort, det er ikke Fri- hed, det er det Modsatte, en Indskrænkning i Friheden, i den al- mindelige Ret, en Særret for Enkelte. De kunne see det Samme paa anden Maade. Eiendomsretten er vel ikke „Ret til materielle