Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868
År: 1868
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 177
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
118
nævnte Dom om Geleistet. Var det en naturlig Ret, var Opfin-
delsen Sadelmagerens Eiendom, enten han tog Patent paa den eller
ikke. En anden Sag var det, al Domstolene maatte komme til
det Resultat, de kom, efter de bestaaende Vedtægter. Der var vistnok
ikke senere end i 1830 givet Patent for 20 Aar.
Christoffersen: Selv om Sadelmageren havde en natnrlig Ret,
kan Ingen sikkre ham den, naar han har overgivet den til Offent-
ligheden, ligesaalidt som jeg kan fordre, at min Pengepung flat være
mig sikkret, naar jeg har lagt den paa Gaden.
Nyrop: Den, der tager en Pengepung, som ligger paa Gaden,
begaaer en Forbrydelse, om end Charakteren af Forbrydelsen er en
anden, end om han havde stjaalet den.
Gad: Bar Eneretten en naturlig Ret, behøvedes jo ikke Patent
paa den; men det vilde føre til, at Enhver kunde tilegne sig en
hvilkensomhelst Ubetydelig Forandring ved en Mafline og sige: Det
er min, nu maa ingen Anden gjore den. Alle Fremskridt knnde
saaledes forhindres ved Enkeltes Vilkaarlighed, og dermed kunde
Samfundet ikke uære tjent. Der bør af samme Grund heller ikke
kunne faues Patent paa andre Ideer end dem, som have nogen
virkelig Betydning og er noget Nyt, men ikke paa Forandringer i
det tidligere Opfundne. Vilde man drive den naturlige Rets Konse-
qventser saa vidt, som Hr. Nyrop gjorde, vilde man komme til lig-
nende Urimeligheder som at, naar En eiede Noget, kunde Ingen paa
Jorden sætte sig imod, at, han benyttede det paa hvilkensomhelst
Maade, han vilde. Vilde man drive det saavidt, vilde man komme
dertil, at den største Ret var den største Uret.
Redakteur Stecnberg erklærede, at det var umuligt at gjennem-
fore en Patentlovgivning, som hvilede paa den Opfattelse, Hr. Nyrop
vedkjendte sig med Hensyn til det omtalte Stavseletoi. Naar en
Mand havde gjort en Opfindelse og ladet den komme ud, var den
Alles Eiendom, og Enhver kunde begynde at fabrikere denne Gjen-
stand i det Smaae eller i det Store. Skulde man efter nogen Tids
Forlob kunne forlange Eneret af Staten derpaa, vilde dette medfore
den Uretfærdighed, at Staten saa maatte tilintetgøre de Fabrikationer,
som i Mellemtiden vare opstaaede. Det vilde allerede være et stort
Fremskridt, om Opfinderne knnde opnaae, at Staten sikkrede dem
deres Opfindelse fra det Dieblik, de forlangte Eneretten; thi for
Tiden var Forholdet saaledes, at man kunde forlange et Patent
idag, men forst faae det om 7 a 8 Maaneder eller 1 Aar, og kun