Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

119 i allerheldigste Tilfælde efter 3 Maaneders Forløb. Taleren havde sundet sig meget tiltalt af Hr. Frederiksens praktiske Fremstilling af Patentvæsenet, men det forekom ham dog, at det egentlige Grundlag svigtede, idet Hr. Frederiksen ikke vilde erkjende, at Opfinderen havde en Eiendomsret, men betragtede Eneretten som et Slags Monopol, fljondt forskjelligt fra hvad man ellers forstod ved Monopoler. Hvad Slutningen angik, var han aldeles enig med Hr. Frederiksen, men dennes Indledning var dog maafkee vel konstig, thi Patentvæsenet var en simpel Ting, og Taleren var forsaavidt enig med Hr. Nyrop, som han betragtede Eneretten som en naturlig Eiendomsret. Det var neppe heller, som Hr. Frederiksen sagde, Tilfældet, at man ikke nogetsteds gau Eneret paa Ideer. Taleren kjendte idetmindste ikke af sin dog ikke ganske ringe daglige Praxis i den Henseende nogen Stat, hvor man knyttede Eneretten til en egentlig praktifl Udførelse. I alle Stater — med Undtagelse af Amerika, hvor man forlangte enten den udforte Gjenstand eller en Model — var Tegning og Beskrivelse af Opfindelsen tilstrækkelig. Eneretten forekom ham at staae i note Forbindelse med saadanne Love, som dem vi havde om Eftertryk og om Eftergjorelse af Konstværker, og han meente, at man ved en ny Patentlovgivning in a a tte kunne følge de Principer, som vare nedlagte i disse Love. Han vilde dog ikke gaae saavidt som Hr. Nyrop, og forlange Eneretten Udstrakt til 30 Aar ester Opfinderens Død, ikke fordi det jo knnde være retfærdigt og billigt, men det vilde medfore adstillige praktiske Vanskeligheder og besværlig - gjore hele Sagen. Dertil kom, at en saa lang Eneret paa mekaniske Gjenstande havde ikke stort at sige. Naar en Opfinder af en me- kanifk Gjenstand af Betydning forstaaer sine Ting, vil han i faa Aar gjore saadanne Fremskridt fremfor Andre, at han deri har en betydelig Garanti. Desuden folge Opfindelserne paa det mekaniske Gebet Slag i Slag, saa at et Patent, som Udstedes idag, neppe vil have meget at sige om 15 Aar. En Betaling burde der erlægges for Bevillinger om Eneret paa mekaniske Frembringelser, ikke fordi Staten led noget Tab ved at give en saadan Eneret, men fordi Bevillingens Udfærdigelse dog krævede noget Arbeide. Nyrop var bleven misforstaaet med Hensyn til Tidssporgs- maalet; han havde meent, at den Paagjældende stulde have Eneret for 30 Aar, men, hvis han bøbe forinden, stulde hans Familie nyde Godt af den tilbagestaaende Deel af dette Tidsrum. Naar et Patent ikke havde noget at betyde efter 15 Aars Forlob, kunde der