Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

117 vilde udeblive ret længe. Men paa den anden Side kunde man ogsaa sige, at denne Eneret gav Samfundet Noget, thi om end Op- findelsen ligesom laa t Luften, var det dog ikke vist, at den af en Anden vilde blive gjort saa tidlig, eller Opgaven blive lost paa en saa tilfredsstillende Maade. Det var derfor rigtigt at have en Patentlovgivning, og at Eneretten til Opfindelsen blev sikkret indenfor et begrcrndset Tidsrum. 10 Aar var i den Henseende en passende Tid, og udover 20 Aar maatte man ialfald ikke gaae. Taleren kunde iovrigt siutte sig til Indledningsforedraget og være enig i, at man burde udvikle Patentlovgivningen og give den sin rette Be- grændsning. Konstdreier Schwartz vilde helst onske, at man ikke behovede nogen Patentlovgivning. Han kunde godt forstaae, at t Lande som England, hvor Industrien var nonet saa vidt frem, maatte en Patentlovgivning mode saamange Vansteligheder, at man næsten nodsagedes til at forlade den. Hvor derimod Industrien stod paa et mere tilbagetrængt Standpunkt, at det gjaldt om at anvende alle Midler til at bringe den frem, kunde en fornuftig Lovgivning, som paa en moderat Maade bestyttede mod ligefrem Tyveri af Opfin- delser, være meget nyttig og bringe de Jndnstridrivende i Erindring, at ogsaa ad den Bei er Binding at naae, samt opfordre til yderligere Anstrengelser. Det er forst, hvor Udviklingen er skreden stærkt frem, at de af Hr. Frederiksen fremhævede Vansteligheder komme i ftørre Omfang. Patentlovgwningen maa være saaledes, at det hverken er altfor let eller altfor vansteligt at faae Eneretten. Er det altfor let og lidet bekosteligt at lose Patenter, storme altfor Mange til og tage Patenter paa Ting, som de, om de havde betænkt sig noget, maaskee vilde have indseet, vare altfor ubetydelige dertil. 17 Rd. var derfor en for lav Betaling. Der var i mange Aar blevet talt om en Patentlovgivning hos os, men de politiske Forhold, navnlig Hensynet til Holsteen, havde været en Hindring i den Henseende; denne Hindring var desværre nu bortfaldet, og Administrationen maatte nit have suamegen Vejledning i andre Landes Patentlovgw- ning og suamegen Erfaring om den Fremgangsmaade, den i en lang Aarrække havde fulgt, at det ikke maatte kunne være den vansteligt at udarbejde en Lov herom. Kandidat Nyrop havde ikke hort Noget, der kunde rokke hans Overbeviisning om, at den Udelukkende Næringsret var en naturlig Ret, og denne Anskuelse laa til Grund for hans Opfattelse af den