Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868
År: 1868
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 177
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
125
processen bringes i en flydende Form, en stor Deel af de opløste
virksomme Bestanddele gaae over til at blive Blod, og Blodet af-
sætter saa de faste Dele i Legemet, tjener sanvel til Mustlernes som
Knoklernes Dannelse og Vedligeholdelse. I alle vore Næringsmidler
træffe vi to uundværlige Bestanddele, qvælstofholdige Stoffer og
phosphorsure Salte. De kvælstofholdige Bestanddele tjene til Dannel-
sen af Muftierne, og de phosphorsure Salte gaae til Knoklerne;
desforuden indeholde alle vore Næringsmidler i stor Mængde kul-
rige Forbindelser, som ogsaa gaae over i Blodet, hvorfor dette,
efter tildeels at være berøvet de qvælstofholdige Stoffer og de phos-
phorsure Salte, endnu indeholder, som det kaldes, overflødigt
Kulstof; dette stal staffes bort, det fores til Lungerne, hvor det ved
Aandedraget forbrændes as Ilten i den atmosphæriste Luft, herved
Udvikles Størstedelen af den for Legemets Vedligeholdelse nødvendige
Varme, og man seer altsaa, at disse fulrige Forbindelser i Blodet
ikke ere overflødige, men tvertimod meget nødvendige. Skulde vi
sammensætte et godt Næringsmiddel, maatte det opfylde disse Be-
tingelser, indeholde gvælstofholdige, phosphorsure og kulrige Forbin-
delser. I Mælken finde vi alle disse Bestanddele og det sammen-
satte paa den smnkkeste, ja, man kunde næsten sige, vidUnderligste
Maade. Mælken indeholder et vist Quantum Vand, et qvcrlstof-
holdigt Stof, nemlig Ostestoffet, to knlrige Forbindelser: Smørret
og Mælkesukkeret, og endelig endeel phosphorsure Salte.
Ostestoffet, Mælkesukkeret og Saltene ere opløste i Bandet, Smørret
er derimod ikke oploft, men sindes svømmende i Mælken, meget fint
fordeelt som Smaakugler, af hvilke hver især er omgivet af en Hinde
af et særeget æggehvideagtigt Stof, som bevirker, at Smaakuglerne
ikke lobe sammen. Ved Kjcerningen sprænges disse Smaakugler, og
man faner saalcdes Smørret samlet. Smørret har en mindre
Bægtfylde, d. v. s. er lettere end Vandet og Mælkens øvrige Be-
standdele, og naar man derfor lader den gode, sunde Mælk roligt
henstaae, saa samler Smorkuglerne sig paa Overfladen som Fløde.
Naar Mælken bliver snur, det vil sige, naar Mælkesukkeret deri om-
danner sig til Mælkesyre, hvad det har en stor Tilbøjelighed til, saa
Udstiller Ostestoffet sig i en fast Form, hvad der jo er dem Alle
bekjendt fra det daglige Liv, naar Mælken bliver tyk, som det kaldes.
Som Næringsmiddel for Born har Mælken den ft or fte Betydning,
det er aldeles nødvendigt, at den unge Organisme, som voxer og
stal Udvikles, modtager de nødvendige Næringsstoffer i den mest