Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
133 til at fremkalde alvorlige Forgiftninger. For at forøge Vægten, har man blandet Melet med Kalk, Gibs, Beenmeel, ja man har endog kommet Savspaaner deri. Det, at ville forøge forstjellige Varers Vægt ved at blande dem med meget tunge Stoffer, er desværre en meget almindelig Forfalskning. Vor bekjendte, dygtige Botaniker Dreyer hebe i en meget ung Alder, fordi han brugte Smmstobak, som en samvittighedslos Tobakshandler havde gjort „tung" med Bly- hvidt. Jeg stulde gjerne have omtalt endnu flere Forfalskninger for dem, men den indskrænkede Tid vil ikke tillade det, og jeg vil derfor flutte med at meddele en lille Historie om, hvorledes Folk endog kunne sætte sig i stor Bekostning for at komme til at forsalste deres Varer. Den første Cementfabrik, som fandtes her i Landet, var anlagt i Slesvig af en Teglbrænder; denne Mand fandt det fordeel- agtigt at blande sin Cement med malede Muursteen og Teglsteens- brokker. Da der nogen Tid efter blev anlagt en Cementfabrik paa Bornholm, som tog den flesvigfle til Monster, saa troede de gode Folk, som forestod denne Fabrik, at det var nødvendigt at blande de omtalte Mllursteensbrokker i Cementen, hentede dem derfor i Skibs- ladninger fra den flesvigfle Fabrik, malede dem og blandede dem i Cementen. Syvende Mode, Fredag den 18de September Kl. 10. Gad var Dirigent og meddeelte, at Bestyrelsen havde fra Pro- fessor Hummel modtaget nogle Ord, med hvilke han havde havt isinde at indlede Forhandlingen om Tidelingsystemet. Da de imid- lertid, saavel hvad Begrundelsen som hvad Resultatet angik, stemmede i det Væsentlige med den Behandling, dette Sporgsmaal havde faaet i Modet, stulde han indflrænke sig til at gjore Forsamlingen denne Meddelelse. Hellmann: Det Sporgsmaal, som nu staaer paa Dagsordenen, paa hvad Maade kan Fifferinæringen fremmes i Danmark, og hvorledes opnaaes det stsrste Udbytte af denne Næringsvej, er der efter min Overbeviisning kun een Mand, som med Rette kan indlede, nemlig Kancelliraad, Birkedommer Fiedler fra S terre de. Han havde ogsaa erklæret sig villig dertil, men er desværre ved Embeds- pligter forhindret fra at give Mode. Derefter ligger det nærmest, at