Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

15 Aarhuus eller en anden jydst By fandt Sted. Her var kun faa Gjenstande udstillede fra Jylland, og en Udstilling i en jydfl By vilde nærmest blive en Udstilling for Jylland med Sager andetstedsfra til Sammenligning og Belæring. Han vilde derfor ikke ansee det for heldigt at bestemme Tiden og Stedet for næste Udstilling. At Staten ikke bnrde bidrage til Udstillinger, som vare begrændsede til lokale Kredse, vare vistnok alle Medlemmer enige om. Staten havde hidtil ikke villet give ftørre Bidrag til nogen Udstilling end det, vedkommende Kreds selv bidrog; men som Exempel paa, hvorledes denne Fordring blev omgaaet, oplyste han, at nogle Mænd i en Provindsby, som vilde etablere en Udstilling, indgav Andragende til Indenrigsministeren om et Bidrag af 200 Rd. og godtgjorde, at de selv bidroge 200 Rd., ved at sige: Raadstnen faae vi gratis, sknlde vi have kostet den, vilde det have belobet saumeget, Entreen beregne Di til fanmeget, Komiteemedlemmerne arbeide gratis af Interesse for Sagen og deres Tid er fuameget værd, og summa summarum er 200 Nd. Indenrigsministeren var liberal nok til at tage denne Beregning for gode Varer og tilstaae 200 Rd. i Tilskud fra Stats- kassen. Denne Afgjorelse var ganske vist imod Lovens Aaud, om den end ikke var imod dens Bogstav, og den Slags Bidrag bnrde ikke finde Sted for Fremtiden. Naar Staten skulde give Bidrag til saamange smaae Udstillinger, knnde den ikke give et passende Bidrag til de større. I Nakskov havde Komiteen tilvejebragt 4000 Nd. men kun faaet 1000 Rd. i Bidrag fra Statskassen. Hellmann: Sekretær Friis forventede vistnok de landøkonomiske Udstillinger og Forhandlinger med vore Udstillinger og Forhandlinger. Den Belæring, han saa gjerne vilde give Bonden, sknlde denne ikke have gjennem vore Udstillinger og Forhandlinger, men gjennem suevrere Kredse, hvor der ved det mundtlige Ord fmtbe direkte virkes belærende paa ham. Ingen Bestemmelse om Afholdelsen af Jndu- striudstillinger og Jndustrimoder kunde paa nogen Munde komme i Kollision med den Velvillie, Sekretær Friis udtalte for Bonden. Til Hr. Tilly bemærkede han, at det ikke var hans Hensigt at fore- gribe Ordningen af den næste Udstilling, ved s. Ex. overhovedet at bestemme, at den skulde være i Kjobenhavn eller hvem der sknlde forestaae den. Han antog imidlertid, at Nodvendighedens Krav af sig selv vilde medfore, at Kjobenhavn fik en Udstilling, tuden der igjen blev en almindelig Udstilling i en Provindsby.