Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

16 Sekretær Friis indvendte, at Udstillingen her i Nakskov hed: „Industri- og landøkonomisk Udstilling", og at Komiteen havde gjort sig til Pligt at lade den landøkonomiske Deel have lige saa stor Betydning som den industrielle. Dette fulgte allerede deraf, at de ftørre Landeiendomsbesiddere i Stiftet bare en stor Deel af Ud- gifterne ved Udstillingen. En Jndustriudstilling havde i hsi Grad Betydning for de mindre Landbrugere, som altid der vilde sinde en Mængde Redskaber, som havde Betydning for den landøkonomiske Virksomhed. Administrator Holm (Kjodenhavn) fluttede sig til de Herrer, som meente, at de mindre Udstillinger — som idetmindste i flere Byer næsten ikke vare andet end Tombolaer — ikke havde Betydning for Landet i sin Heelhed og derfor ikke fortjente Understøttelse af det Offentlige. Hvad den fremhævede Planmcrssighed i Udstillingernes Afholdelse angik, vilde han bemærke, at Udstillingerne ikke maatte afholdes saa hyppigt som hvert tre.die Aar, naar der skulde gjores Regning paa Deeltagelse fra de ftørre Indnstridrwende omkring i Landet. Efter den Erfaring, han havde indsamlet ved at deeltage i Verdensudstil- lingerne i London og Paris, i de to svenske og nu i denne Udstilling, ansaae han det for umuligt for de ftørre Jndnstridrivende, virkelig at mode med noget Nyt og virkelig vise Fremskridt i saa kort Tid, og han antog derfor, at Tidsgrændsen, hver 5te Aar, som var bleven ved- taget for Verdensndstlllingerne, ikke heller var for lang for de alminde- lige danske Jndustriudstillinger. Ved at holde almindelige Udstillinger efter et færre Antal Aars Forlob, blev disse ganske vist i det Væ- sentlige Udstillinger for det nærmest omliggende Distrikt med nogen Deeltagelse fra de andre Dele nf Landet, men denne Deeltagelse vilde blive hoist usikker og deelvis, og mange storre Udstillere vilde blive borte. Udstillingerne burde kun vexle mellem de storre Lands- dele, og det var nødvendigt for at fiftre sig en almindelig Deelta- tagelse i dem, at de holdtes med regelmæssige Mellemrum. Var der 2 Aar in ellem nogle, og 4 Aar mellem andre, vilde ogsaa Sammenligningspnnktet falde bort. Skræder Rorholm (Kjobenhavn) vilde slotte den foregaaende Talers Forslag om Tidsgrændsen, navnlig for de storre Udstillingers Vedkom- mende; thi Udstillinger maatte dog betragtes som en Kamp mellem de Jndnstridrivende, hvor de viste deres Kræfter og Dygtighed. Man skulde ikke, ved at komme til Udstillingerne, hver Gang see de samme Gjenstande, men Udstillingerne skulde beftane af det Nye, Gode og