Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
17 Tidsvarende, af det, som man den sidste Tid havde indhentet Erfa- ring for, af det, som virkelig viste Geni, Dygtighed og Arbeidskraft blandt Haandværkerne. Skulde Udstillingerne finde Sted hvert tredie Aar, troede han ikke, at vore Industrielle havde Kræfter nok til at frembringe Gjenstande, som det var værdt at reise omkring for at see. En anden Sag var det med de lokale Udstillinger; havde man Interesse for at faae saadanne, kunde der jo ikke indvendes noget imod deres Afholdelse. Tilly troede, at man saameget som muligt burde lade For- holdene selv bestemme Tidsgrændsen. Var der i en Kreds Interesse og Trang for et saadant Foretagende, var Tidspunktet passende; var der ikke Trang tilstede, men det udfortes, fordi Tidspunktet engang var bestemt, vilde det omtrent være bøbføbt. Han vilde derfor ansee det for urigtigt at bestemme nogensomhelst Tidsgrccndse. I Anledning af de mellem Friis og Hellmann faldne Bemærkninger vilde han Udtale, at Agerbruget efter hans Mening var Landets vigtigste Industri og Bæreren af en stor Deel af den øvrige Industri, og derfor vilde — idetmindste udenfor Kjsbenhcwn — landokono- mifle Udstillinger have en berettiget Plads ved Siden af Industri- udstillinger. De havde saamange Berøringspunkter og faldt i saa mange Punkter sammen, at det var vanskeligt at udstille dem, og Kræfterne vare i det Hele saa faa, at man ikke flulde fremkalde en Adskillelse. Hellmann maatte værge sig mod den Misforstaaelse, at han ikke flulde have den samme Interesse for Agerbruget og ikke vilde give det den samme Plads paa Jndustriudstillingerne, som de andre Talere. Han havde saa stor Interesse for Agerbrugets Fremgang som Nogen og fandt, at i et Land som Danmark maatte Agerbrug og Industri staae aldeles sideordnede. Kancelliraad Brücker (Natstov) oplyste, at det kun var ved Til- fældighedens Magt — navnlig ved den Omstændighed, at de ftørre Landeiendomsbesiddere vilde støtte Foretagendet — at man i Nakskov var kommen til at forene en landoekonomisk Udstilling med Industri- udstillingen; det forekom ham heldigst, om Jndustriudstillingerne kunde adskilles fra de landøkonomiske, og disse derimod knyttes til Landmandsmoderne. Der var nemlig den Ulempe tilstede, at paa den Aarstid, som var den heldigste for Jndustriudstillinger, var det umnllgt at faae Landmandens Produkter repræsenterede. I Nakstov havde Komiteen saaledes maattet udsætte Udstillingen af Havepro- Jndustrimodet i Nakflov 1868. 2