Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868
År: 1868
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 177
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
Tidsvarende, af det, som man den sidste Tid havde indhentet Erfa-
ring for, af det, som virkelig viste Geni, Dygtighed og Arbeidskraft
blandt Haandværkerne. Skulde Udstillingerne finde Sted hvert tredie
Aar, troede han ikke, at vore Industrielle havde Kræfter nok til at
frembringe Gjenstande, som det var værdt at reise omkring for at
see. En anden Sag var det med de lokale Udstillinger; havde man
Interesse for at faae saadanne, kunde der jo ikke indvendes noget
imod deres Afholdelse.
Tilly troede, at man saameget som muligt burde lade For-
holdene selv bestemme Tidsgrændsen. Var der i en Kreds Interesse
og Trang for et saadant Foretagende, var Tidspunktet passende;
var der ikke Trang tilstede, men det udfortes, fordi Tidspunktet
engang var bestemt, vilde det omtrent være bøbføbt. Han vilde
derfor ansee det for urigtigt at bestemme nogensomhelst Tidsgrccndse.
I Anledning af de mellem Friis og Hellmann faldne Bemærkninger
vilde han Udtale, at Agerbruget efter hans Mening var Landets
vigtigste Industri og Bæreren af en stor Deel af den øvrige Industri,
og derfor vilde — idetmindste udenfor Kjsbenhcwn — landokono-
mifle Udstillinger have en berettiget Plads ved Siden af Industri-
udstillinger. De havde saamange Berøringspunkter og faldt i saa
mange Punkter sammen, at det var vanskeligt at udstille dem, og
Kræfterne vare i det Hele saa faa, at man ikke flulde fremkalde en
Adskillelse.
Hellmann maatte værge sig mod den Misforstaaelse, at han
ikke flulde have den samme Interesse for Agerbruget og ikke vilde
give det den samme Plads paa Jndustriudstillingerne, som de andre
Talere. Han havde saa stor Interesse for Agerbrugets Fremgang
som Nogen og fandt, at i et Land som Danmark maatte Agerbrug
og Industri staae aldeles sideordnede.
Kancelliraad Brücker (Natstov) oplyste, at det kun var ved Til-
fældighedens Magt — navnlig ved den Omstændighed, at de ftørre
Landeiendomsbesiddere vilde støtte Foretagendet — at man i Nakskov var
kommen til at forene en landoekonomisk Udstilling med Industri-
udstillingen; det forekom ham heldigst, om Jndustriudstillingerne
kunde adskilles fra de landøkonomiske, og disse derimod knyttes til
Landmandsmoderne. Der var nemlig den Ulempe tilstede, at paa
den Aarstid, som var den heldigste for Jndustriudstillinger, var det
umnllgt at faae Landmandens Produkter repræsenterede. I Nakstov
havde Komiteen saaledes maattet udsætte Udstillingen af Havepro-
Jndustrimodet i Nakflov 1868. 2