Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

 18 dnkter og Rodfrugter til Slutningen af September, da det ikke var mnligt at faae Landmændene til at komme med deres Anmel- delser, før Hosten var forbi; og at holde en Jndustriudstilling om Efteraaret, naar Veiret var ugrmstigt, vilde ikke være heldigt for Besøgerne. Den heldigste Aarstid for en Jndustriudstilling var Juni eller Jnli. Skulde Udstillingerne have en almindelig Karak- teer, maatte de kun afholdes med længere Mellemrum, og naar Omstændighederne vare gunstige. I Nakskov havde man flere Gange maattet Udsætte Udstillingen af Hensyn til Udstillingerne i London, Paris og Stockholm, og det var kun ved saa at sige „at brænde paa" og ved at gjore Regning paa, at der ikke blev nogen Ud- stilling i Kjobenhavn i 1869, at det var lykkedes at faae Udstillingen istand. Skulde der vedtages nogen Resolution, burde man udtale, at der burde arbeides hen til, at almindelige Jndnstriudstillinger af- holdtes hvert femte Aar, for at Rigsdagen fmtbe indrette sine Be- villinger til Industriens Fremme derefter. Han vilde tillige — efter den praktifle Erfaring han havde — udtale det Dnske, at Regjeringen vilde tillade Kommunerne at slotte saadanne Foretagender med et passende Belob af Kæmnerkassens Midler, og at andre Byer end den, hvor Udstillingen holdtes, ogsaa fik Bemyndigelse til, ifald de interesserede sig for Sagen, at give et Bidrag. Redakteur Steenberq (Kjobenhavn) var i Modsætning til Brücker af den Overbeviisning, at vi maatte arbeibe hen til den storst mnlige og meest omfattende Fælledsvirken mellem f. Ex. Landboforeningerne og Kjobstadindustriforeningerne. Det var meget uheldigt for de ved- kommende Forhold, at der ikke var en saadan stærk Fælledsvirken mellem Landbo- og Kjobstadforhold. Det Uheldige heri var følt i flere Forhold, og der kunde i den Henseende s. Ex. blot henvises til Programmets andet Forhandlingssporgsmaal (Agerbrugsredskaber): troede man at kunne fremme Indførelsen nf forbedrede Agerbrugs- redskaber ved at virke hen til en Adskillelse eller Separatvirksomhed mellem Kjobstad- og Landboforeninger? I Præsto og Soro Amter var der en Fælledsvirken mellem disse Amters Landboforeninger og Håndværkerforeninger, og det var uden Tvivl den rigtige Vei at gaae. Kunde denne Tanke gjennemfores over hele Landet, vilde det vistnok være i hoi Grad heldigt for Udviklingen af de fælleds Inter- esser. Taleren kunde i alt Væsentligt flutte sigtil Hr. Schwartz's Forflag, dog kunde det — som allerede antydet af Hellmann — neppe være heldigt, at Initiativet til Afholdelsen af den ene eller