Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

ventninger til Fabrikerne, hvorfra ikke alene de forbedrede Redstaber skulle udgaae, men som tillige maae paatage sig Ansvaret for disses Brugbarhed og Anvendelighed under de bestemte Forhold og saaledes i mange Tilfælde medsende ovede Arbejdere til at sætte de paa- gjccldende Redflaber igang. Naar f. Ex. et Redflab som Meiema- skinen faa langsomt og med faa lidet Held finder Indgang i vort Landbrug, saa ligger det sikkerligt ikke i, at der er saa liden Brug for den, men meget mere deri, at den kræver nogen praktisk Fær- dighed, som sikkrest og hurtigst vilde erhverves, naar Fabrikanten paatog sig Ansvaret for dens Brugbarhed og Indøvelsen i dens Be- nyttelse. Det er saaledes efter min Overbevisning Fabrikerne, der skulle komme Jordbruget til Hjælp, og Landbrugets rafle Udvikling i mange andre Retninger taler for, at Jordbrugerne ikke ville svigte den Tillid, der paa dette Omraade maatte blive viist dem. Sekretair Friis: Den Skildring, som her var givet af Ager- dyrkningsredflabernes Tilstand her i Landet, maatte det gjore enhver Landmand, som med Iver og Lyst drev sin Jord, ondt at hore og det saameget mere, som den var sand. Der kunde imidlertid ogsaa anføre^ endeel til Forsvar for den Langsomhed, hvormed Frem- skridtene ftete, og at man beholdt de gamle Redskaber. Bed Be- mærkningen om, at man bruger den samme Plov om For- aaret til Sædemarken, som man benyttede til at opbryde Græs- marken med, maa det saaledes erindres, at Svingploven er til at stille til Brug i sorskjellig Jord. Endvidere maatte erindres, at den norste Pigtromle eller Pigharve ikke var ualmindelig og erstattede den omtalte Landtromle. Men han erkjendte, at vi stod langt til- bage, og det maatte være os en Skam at hore, hvormeget de gik frem i andre Lande. Vi ere træge til at gaae fremad og ere meget bange for at anvende vor Kapital paa Jorden; vi vilje hellere gjemme den paa Kistebunden, end bruge den til konstig Gjodning eller for- bedrede Agerdyrkningsredskaber. Vi trængte navnlig her i Danmark til, at der ligesom i Frankrig og England gaves Agerbruget en Impuls fraoven, fra Regjeringen. I Frankrig især Udrettedes der meget for Indførelsen af forbedrede Redskaber og en forbedret Kultur ved Monstergaarde, og disse anlagdes ikke blot af Private, men ogsaa af Keiseren. Noget Lignende var vistnok ogsaa Tilfældet i England, og i hvert Fald var det Udenfor al Tvivl, at det vilde være af stor Betydning for det danske Agerbrug, om her var saa- danne Monstergaarde. Det var dernæst saa Uendelig Faa af vore