Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868
År: 1868
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 177
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
store Godseiere, som gaae i Spidsen for vort AgerbrUg. Ganste
vist var der nogle, som stode hoit, og som vi maatte hædre og takke,
men det var ogsaa vist, at saare Mange af dem havde hin ringe
Interesse for den Næring, som skaffede dem deres Hovedindtægt,
hvorfor de kunde flankere og more sig. Som Forholdene vare,
maatte man nærmest føge at skaffe forbedrede Redskaber Indgang
gjennem Foreninger — Landboforeninger, Industriforeninger, Land-
mandsforsamlinger o. s. v. — som ved Udstillinger og Provearbeider
med de nye Redskaber stulde bidrage til at henlede Opmærksomheden paa
disse. Vi stode maaskee dog endnu mere tilbage for de mindre
Redskabers Vedkommende end for de storre. I Amerika, hvor Ar-
beidskraften var saa kostbar, havde man forstaaet at lette Arbeidet
for Arbeideren, og man forlangte der af Arbeideren, at den Kraft,
han før anvendte paa de tungere og uhaandterlige Redskaber, stulde
han nu anvende paa selve Arbeidet. Vore Arbejdere vare imidlertid
saa vante til at bruge de tunge og klodsede Redflaber, at det vilde
være meget vanskeligt at faae Brugen af lette Redskaber igang; det
maatte nærmest være Landboforeningernes Sag at virke i den Ret-
ning ved at indkjobe og bortlodde nye Redstaber samt ved at lade
anstille Prøver med dem og uddele Præmier, ligesom man tidligere
havde havt Proveploining og Præmieploining.
Forpagter Bagger (Aalstrup) troede, at Landmændene maatte være
Hr. Moller-H olst meget taknemlig for den Maade,hvorpaa han havde
indledet dette Sporgsmaal. Det maatte nærmest være Fabrikanternes
Sag at gjøre Fremskridt i Fabrikationen af Agerdyrkningsredskaber
og føge at faae nye Maskiner indførte. Landmændene kunde ikke ret
vel fremkalde saadanne Fremskridt, men kun bedomine den praktifle
Anvendelighed af de Nedstaber, Fabrikanterne bod dem. Modte Fa-
brikanterne med Redflaber, som duede noget og som havde øjensyn-
lige Fortrin, knude de være sikkre paa, at Landmændene ikke vilde
vægre sig ved at betale dem bedre end de daarlige Redflaber. For-
eningerne kunde neppe Udrette Stort til Udredelsen af forbedrede
Redflaber.
Forpagter Clausen (Sæbyholm) fandt, at den fremkomne Bedømmelse
af vore Arbejdsredskaber var noget ubillig. Forstjellen mellem de en-
gelste og vore Redflaber havde tildeels sin naturlige Grund i, at
Englænderne ikke havde Brakmarken. Saalænge vi ikke endnu havde
naaet det Standpunkt, at vi kunde undvære Brakmarken — og det
var udtalt i LandhUUsholdningsselflabet af Etatsraad Tesdorff at