Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
27 store Godseiere, som gaae i Spidsen for vort AgerbrUg. Ganste vist var der nogle, som stode hoit, og som vi maatte hædre og takke, men det var ogsaa vist, at saare Mange af dem havde hin ringe Interesse for den Næring, som skaffede dem deres Hovedindtægt, hvorfor de kunde flankere og more sig. Som Forholdene vare, maatte man nærmest føge at skaffe forbedrede Redskaber Indgang gjennem Foreninger — Landboforeninger, Industriforeninger, Land- mandsforsamlinger o. s. v. — som ved Udstillinger og Provearbeider med de nye Redskaber stulde bidrage til at henlede Opmærksomheden paa disse. Vi stode maaskee dog endnu mere tilbage for de mindre Redskabers Vedkommende end for de storre. I Amerika, hvor Ar- beidskraften var saa kostbar, havde man forstaaet at lette Arbeidet for Arbeideren, og man forlangte der af Arbeideren, at den Kraft, han før anvendte paa de tungere og uhaandterlige Redskaber, stulde han nu anvende paa selve Arbeidet. Vore Arbejdere vare imidlertid saa vante til at bruge de tunge og klodsede Redflaber, at det vilde være meget vanskeligt at faae Brugen af lette Redskaber igang; det maatte nærmest være Landboforeningernes Sag at virke i den Ret- ning ved at indkjobe og bortlodde nye Redstaber samt ved at lade anstille Prøver med dem og uddele Præmier, ligesom man tidligere havde havt Proveploining og Præmieploining. Forpagter Bagger (Aalstrup) troede, at Landmændene maatte være Hr. Moller-H olst meget taknemlig for den Maade,hvorpaa han havde indledet dette Sporgsmaal. Det maatte nærmest være Fabrikanternes Sag at gjøre Fremskridt i Fabrikationen af Agerdyrkningsredskaber og føge at faae nye Maskiner indførte. Landmændene kunde ikke ret vel fremkalde saadanne Fremskridt, men kun bedomine den praktifle Anvendelighed af de Nedstaber, Fabrikanterne bod dem. Modte Fa- brikanterne med Redflaber, som duede noget og som havde øjensyn- lige Fortrin, knude de være sikkre paa, at Landmændene ikke vilde vægre sig ved at betale dem bedre end de daarlige Redflaber. For- eningerne kunde neppe Udrette Stort til Udredelsen af forbedrede Redflaber. Forpagter Clausen (Sæbyholm) fandt, at den fremkomne Bedømmelse af vore Arbejdsredskaber var noget ubillig. Forstjellen mellem de en- gelste og vore Redflaber havde tildeels sin naturlige Grund i, at Englænderne ikke havde Brakmarken. Saalænge vi ikke endnu havde naaet det Standpunkt, at vi kunde undvære Brakmarken — og det var udtalt i LandhUUsholdningsselflabet af Etatsraad Tesdorff at