Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868
År: 1868
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 177
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
vi endnu ikke var nonet saavidt — kunde vi ikke bruge de svære
Mastiner, som Englænderne have og som fordre ftørre Arbejdskraft.
Englænderne maae, fordi de ikke have Brakmarken, have sværere
Redskaber for at kunne faae Jorden knust og maset og i beqvem
Tilstand.
Ordføreren havde kun nævnt de Redskaber, Englænderne
brugte, og sagt, at deres Tid vilde komme. Der kunde ikke være
Tale om, nt vi altid skulde bruge Brakmark hos os, og de bedst
drevne Gaarde havde ogsaa afskaffet den. Det var en stor Foran-
dring i vort Landbrug, som ikke kunde flee pan engang, men
maatte skee jevnt og gradviis. Han havde derfor heller ikke sagt,
at de store Mastiner, som bruges til Radkultur, strax skulde
indfores, men de maatte komme, naar Agerbruget havde naaet
en ftørre Udvikling. Det var heller ikke hans Mening, at Damp-
kulturens Tid allerede var kommen. Det var ganske vist, at
de engelste Maskiner vare for svære efter vore Forhold, men de
kunde ved at modtage Forandringer og gjores lettere — saaledes
som det var skeet med Mejemaskinerne — blive tjenlige til Indførelse
hos os. Landboforeningerne kunde vistnok virke til Indførelsen af
forbedrede Redstaber, men de burde ikke arbeide paa egen Haand;
det burde være efter Fabrikanternes Opfordring, at de prøvede og
sagte at udbrede nye Redskaber. Af væsentlig Betydning vilde det
være, om Fabrikanterne vilde indestaae en vis Tid for Maskinernes
Brugbarhed; thi Intet hæmmede mere Udbredelsen af nye Maskiner,
end at Landmændene anskaffede Maskiner, font efter kort Tids Forlob
gik istaa, fjern de maatte- sættes hen.
LieutenantUiball (Kongshoi) bemærkede for Staalredskabernes Ved-
kommende, at det var næsten umuligt at see, om de vare, som de burde
være, og Kjoberne kunde derfor altid faae dem tagne tilbage af den
Kjøbmand, de vare kjobte hos. Som Bestyrer af Kongshsi Hammer-
værk vilde han meddele, at Brugen af let Staalværktoi var i god
Fremgang i flere Egne navnlig i Aarhnusegnen. Fyen stod længst
tilbage i faa Henseende. Modstanden mod deres Indførelse kom ikke
blot fra Arbejderne, men ogsaa fra Arbeidsherrerne, der ikke vilde
troe, at de lette Redskaber kunde være solide og gjorde alle Slags
urimelige Indvendinger mod dem. En hensigtsmæssig Maade at
fnae dem udbredte paa blandt Almuen, vilde være, om Landbofor-
eningerne gjorde Jndkjob af dem og bortloddede dem; thi Bonden