Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
 28 vi endnu ikke var nonet saavidt — kunde vi ikke bruge de svære Mastiner, som Englænderne have og som fordre ftørre Arbejdskraft. Englænderne maae, fordi de ikke have Brakmarken, have sværere Redskaber for at kunne faae Jorden knust og maset og i beqvem Tilstand. Ordføreren havde kun nævnt de Redskaber, Englænderne brugte, og sagt, at deres Tid vilde komme. Der kunde ikke være Tale om, nt vi altid skulde bruge Brakmark hos os, og de bedst drevne Gaarde havde ogsaa afskaffet den. Det var en stor Foran- dring i vort Landbrug, som ikke kunde flee pan engang, men maatte skee jevnt og gradviis. Han havde derfor heller ikke sagt, at de store Mastiner, som bruges til Radkultur, strax skulde indfores, men de maatte komme, naar Agerbruget havde naaet en ftørre Udvikling. Det var heller ikke hans Mening, at Damp- kulturens Tid allerede var kommen. Det var ganske vist, at de engelste Maskiner vare for svære efter vore Forhold, men de kunde ved at modtage Forandringer og gjores lettere — saaledes som det var skeet med Mejemaskinerne — blive tjenlige til Indførelse hos os. Landboforeningerne kunde vistnok virke til Indførelsen af forbedrede Redstaber, men de burde ikke arbeide paa egen Haand; det burde være efter Fabrikanternes Opfordring, at de prøvede og sagte at udbrede nye Redskaber. Af væsentlig Betydning vilde det være, om Fabrikanterne vilde indestaae en vis Tid for Maskinernes Brugbarhed; thi Intet hæmmede mere Udbredelsen af nye Maskiner, end at Landmændene anskaffede Maskiner, font efter kort Tids Forlob gik istaa, fjern de maatte- sættes hen. LieutenantUiball (Kongshoi) bemærkede for Staalredskabernes Ved- kommende, at det var næsten umuligt at see, om de vare, som de burde være, og Kjoberne kunde derfor altid faae dem tagne tilbage af den Kjøbmand, de vare kjobte hos. Som Bestyrer af Kongshsi Hammer- værk vilde han meddele, at Brugen af let Staalværktoi var i god Fremgang i flere Egne navnlig i Aarhnusegnen. Fyen stod længst tilbage i faa Henseende. Modstanden mod deres Indførelse kom ikke blot fra Arbejderne, men ogsaa fra Arbeidsherrerne, der ikke vilde troe, at de lette Redskaber kunde være solide og gjorde alle Slags urimelige Indvendinger mod dem. En hensigtsmæssig Maade at fnae dem udbredte paa blandt Almuen, vilde være, om Landbofor- eningerne gjorde Jndkjob af dem og bortloddede dem; thi Bonden