Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
43 ellers knn kunne gjere Nytte som Brændsel. De rensede Klude ville kunne benyttes igjen eller gives anden Anvendelse. Af Affald fra dyriske Stoffer stal jeg forst nævne det, der erholdes fra de fede Stoffer, der benyttes i Sæbekogerier og Stearinlyssabriker, hvor iovrigt ogsaa mange Plantefedtstoffer benyttes i stor Mængde. Begge Steder deles Fedtet i feed Syre, der er Hovedproduktet, og Glycerin. Dette sidste har faaet en tiltagende Anvendelse i de senere Aar, og den vil stige overordentligt, eftersom man lærer at fremstille det billigere. Det er den fortyndede Tilstand, hvori det haves efter Fedtets Decomposition, der besvcrrliggjor og fordyrer Udflillelsen. Den flydende Oliesyre fra Stearinlyssabriker kan ikke længere betragtes som Affald, da der er megen Anvendelse derfor til Jnd- fidtning af Uld, til Kogning af Sæbe, ja i den nyeste Tid er det endog lykkedes at omdanne den til fast Syre, anvendelig selv til Stearinlys. Affald af Fedt og fedtholdige Stoffer fra Kjokkener, Slagterier o.s. v. har man lært at benytte endog til Fremstilling af saa rene og faste Stoffer som Stearinlys. Det er ved at behandle dem med Svovlsyre, at man kan erholde en ftørre Mængde fast Fedtsyre deraf med hoiere Kogepunkt, end det lykkes ved den ældre Kalk- methode, og meget benyttes virkelig ogsaa i engelske og franste Fabriker paa denne Maade. Denne Svovlsyremethode er det lykkedes Asp L Co. i det sidste Aar at forbedre meget væsentlig, men dog har denne Fabrik endnu ikke begyndt at anvende saadanne simpsere Fedtstoffer mere end forsogsmis. Saadant Affald af Fedt kan ogsaa benyttes til at koge Sæbe af, og man horer nu ofte Exempler paa, at Landmænd har kogt syge og selvdøde Grise og Sviin til Sæbe, istedetfor at man tidligere begravede dem. Arbeidet er meget simpelt, man hugger Dyret itu og koger det med en stærk Sodalud, Luden forener sig med Fedtet til Sæbe, opløser Kjod, Sener og Been, der derved deels udskilles med Ludens Vand, deels blander sig med Sæben. Ved gjentagne Udsaltninger vil Sæben kunne erholdes temmelig reen. Affald af HU der, Skind, Sener, Klove, Drilsk o. s. v. fra Slagterier og Garverier danner Raamaterialet for Liimkogerierne, ja selv garvetLcrderaffald kan benyttes. Affaldet fraLiimkogerierne benyttes til Gjodning eller til Fabrikation af Blodludsalt, ogsaa kaldet guult Cyanjernkalmm.