Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

61 noget under 200,000 Rdlr. pr. Miil, vilde det ikke blive gode Renter, som derved tilvejebragtes, saameget mere som man ikke her kunde vente nogen gjennemgaaende Trafik, der gav den fyenske Bane den største Indtægt. Her var derimod flere Bystationer, og fra disse var Indtægten altid langt ftørre end fra Landstationerne; thi den Industri, som var i Byerne og som var af en anden Bestaffenhed end Ager- bruget, benyttede langt mere Jernbanen end Agerbruget, og ved Sporgs- maalet om en Jernbanes Indtægt maatte man derfor nærmest see hen til Byerne, som tillige vare de naturlige Samlingspunkter for Landboerne. En Bane paa Lolland burde vistnok gaae midt gjennem Den; et Blik paa Kortet forekom ham at vise, at den af Hr. Hell- mann foreslaaede Ziazagbane var aldeles upraktisk. Der var der- næst opkastet det Sporgsmaal, hvorfra Midlerne flulde komme. Staten vilde vistnok ogsaa vise sin Interesse for Anlcrget og give betydelige Begunstigelser, men paa en 4 pCt. Rentegaranti vilde Re- gjeringen eller Lovgivningsmagten neppe indlade sig. Stiftet maatte — som Hr. Hellmann havde antydet — væsenligst føge at hjælpe sig selv, og navnlig burde Amtet træde hjælpende til. Der var endnu en tredie Maade, hvorpaa der kunde Udrettes noget. Den større Deel af det sjællandske Jernbaneselstabs Bestyrelse betragtede Falster- Banen som en stor Byrde — hvad den vistnok ogsaa var, saalcenge den ikke blev fortsat gjennem Lolland, hvad Selflabet neppe beqvem- mede sig til. Det forekom ham derfor at ligge nar at komme til en Overenskomst med det sjællandske Jernbaneselskab om at overtage Anlcrget af denne Bane, og Selflabet vilde vistnok give et klækkeligt Bidrag Under en eller anden Form, for at blive fri derfor. Minister eller Rigsdag kunde natnrligviis ikke have noget imod, at Selskabet beholdt de 15 Aars Forlængelse af Koncessionen, naar blot det For- maal, hvorfor det erholdt denne Præmie, blev opfyldt. Taleren sluttede med at udtale, at naar denne Sag skulde drøftes med In- teresse, var det navnlig de lokale Mcrnd, hvis Mening man maatte onfle at hore. Hellmann vilde tillade sig atter at tage Ordet, da de lokale Mcrnd syntes at vise en stor Jhærdethed i at tie. Ved før at tale om en lokal Bane paa Derne, gik han Ud fra den samme Forud- sætning som den sidste Taler, nemlig at det Stykke Bane, som det sjællandske Jernbaneselstab havde paataget sig at anlægge paa Falster, var det en Byrde, som det ved den forste Lejlighed dertil vilde soge at kaste fra sig, og som bekjendt var den Plan allerede kommen frem