Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

60 dette Forhold vilde kunne forandres. For de nærmest interesserede Kommuners Regning var der bleven foretagen Undersøgelser, om hvilke Foranstaltninger der krævedes for at kunne benytte den nævnte Forbindelse, og disse havde givet det ResUltat, at der for en Udgift af 100,000 Rd. burde i dette Diemed anlægges en Havn ved Spodsbjerg. Taleren havde ikke ventet dette Resultat, da han havde troet, at Dampskibene maatte kunne anlobe Ohnsevig eller Taars. Det var saaledes en betydelig Udgift, der var Tale om, men da der intet sorelaa om, at de nærmest interesserede Kom- muner vilde — som man pleier at fordre — give et klækkeligt Bi- drag, havde Folkethingsmænd, som i den Anledning vare sammen- traadte, ikke troet med Udsigt til Held at kunne sætte sig i Bevægelse. Men saasnart Sagen sorelaa saaledes, at Kommunerne i Gjerningen vilde gjore noget for den, var Taleren overbeviist om, at Staten vilde træde til, da den bidrog saa betydeligt til Kommmnkations- midlerne for andre Dele af Landet. Hvad Jernbanesporgsmaalet angik, antog han ikke, at man knnde faae det sjællandske Jernbane- selflab til at fortsætte Banen fra Nykjobing gjennem Lolland uden yderligere at forlænge dets Koncession, og det var allerede et meget betydeligt Offer, Staten havde bragt, ved som Præmie for Anlæget af Falsterbanen at give Selstabet 15 Aars Forlængelse af dets Kon- cession, en Præmie som efter den stedse stigende Trafik repræsenterede en meget betydelig Kapital. Det vilde ikke heller have været forsvar- ligt at bringe et saadant Offer, hvis det alene var givet for Banen over Falster, men Indenrigsministeren betragtede det tillige som en Præmie for den ostsjællandske Bane, som han foretrak for en vest- ligere. Som Sagen nu sorelaa, maatte man betragte en lollandsk Bane for sig som en særlig Bane og Undersøge, hvilken Udsigt den havde til at forrente sig. Ligesaa overbeviist Taleren var om, at en Bane fra Øerne til Kjobenhewn vilde kunne forrente sig, ligesaa megen Tvivl havde han om, at et lille Banestykke gjennem Lolland, betragte for sig, vilde kunne forrente sig. Det var vanskeligt at gjøre nogen Sammenligning med Udlandet, hvor Forholdene vare saa forskjellige fra vore. Den Sammenstilling, som laa nærmest, var med den fyenske Bane, og efter Erfaringerne der var der ikke synderlig Udsigt til, at man her skulde kunne opnaae nogen god Rentabilitet. Den fyenske Bane havde — saavidt Taleren erindrede — givet en Bruttoindtægt af c. 14,000 Rdlr. og en Nettoindtægt af c. 7000 Rdlr. pr. Miil, og selv om en Bane her kunde lægges for mbh■■■MlMl__—