Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

59 Gad fremdragne Sporgsmaal: Hvad skal der gjores, og hvorved skulle Midlerne staffes tilveie? For et Land som Lolland-Falster kom det ikke saameget an paa, at Kommunikationsmidlerne udvikledes saa- ledes, at de ydede den hurtigst mulige Befordring — dertil var Afstandene for smaae — men paa Grund af den store Udstikning var det vigtigt at faae den lettest mulige Befordring, og i den Henseende maatte Tanken naturligt vende sig til en tidsvarende: ved Hjælp af Damp, eller med andre Ord — Jernbaner. Hvad Mid- lerne til dette Formaals Opnaaelse angik, vilde han sige, som han oftere havde sagt: „Hjælp Dig selv, saa hjælper Dig Glid!" Naar det var Alvor med Ens Stræben mod et bestemt Maal, fandt man og- saa Midlerne dertil. Det var altsaa Jernveie, man trængte til; men da der, efterat det Kröhnkeske Projekt var opgivet, ikke længer kunde være Tale om en direkte Forbindelse med de sjællandske Baner, og da Lolland-Falster efter sin Beliggenhed dannede et fuldstændigt Hele udenfor det øvrige Lands Befordringsvæsen, burde man tye til saa billige Bete som muligt, og navnligt anlægge smalsporede Baner. Saadanne vilde neppe koste mere, end at de kunde tilvejebringes ved Stiftets egne Midler. Dette var saa rigt, at det ikke kunde være andet, end at de nødvendige Kapitaler maatte være tilstede, naar man vilde føge dem, hvor de vare. En Bane gjennem Lolland burbe ikke gaae den korteste Bei, og for at bringe alle Byerne ind i Jern- banesystemet, vilde Taleren foretrække en Zigzagbane f. Ex. fra Ny- kjobing over Nysted, Saxkjobing, Roddy og Maribo til Nakskov. Det var vel en stor Omvei at gaae fra Rodby over Maribo til Nakskov, men hvad den Tid angik, en saadan Jernbanekjorsel med- tog, vilde den dog blive kortere end den, der nu medgik, og en saa- dan Zigzagbane havde det Fortrin, at den stillede alle Byerne i en ligeberettiget Stilling, og lettede Afbenyttelsen af de nuværende Ud- stibningssteder. Professor Frederiksen (Kjobenhavn): troede ligeledes, at det Spsrgsmaal, som nærmest burde diskuteres, var Mllligheden af at tilveje- bringe bedre Kommunikationsmidler. 3 den Henseende forekom det ham at ligge nærmest, at fæste Opmærksomheden paa den Dampstidsforbin- delse, som gik lige forbi Øerne. Det havde altid forekommet ham meget ærgerligt at see Korsor-Kiel-DampMene — dette store Led af Sta- tens KommUnikanonsveie — gaae lige forbi, og selv være afskaaren fra al Forbindelse. Hvis der her nf sagkyndige Folk blev givet Bidrag til dette Sporgsmaals Behandling, tvivlede han ikke paa, at