Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

58 Lollands Vestkyst ikke komme over Kiel og Hamborg til Udlandet, ja ikke engang til det kun 3 Miil fjerne Langeland og derfra videre til Fyen, uden at maatte lægge Veien med Dampskib over Korsor; og vil man, naar Jernbanen over Nykjobing er flabnet, benytte den til Vestsjælland og videre, maa man her fra Stiftet lægge Veien over Kjoge, Noeskilde, Ringsted. Hvorledes dette sidste Savn kUilde afhjælpes, s. Ex. ved en Bibane fra Nestved til Slagelse, er her ikke Stedet at omtale. Jeg skal her holde mig til Damp- skibsforbindelserne, og da udtale det som en Nødvendighed, at de ud- vides. Jeg tillader mig i faa Henseende at rette Tanken paa det forenede Dampskibsselskab. Denne driftige, kyndige og mægtige For- ening har faa godt som Udelukkende taget Farten paa Derne i sin Haand; den er stærk nok til at Udelukke Konkurrence og fjerne Ri- valer - s. Ex. den lille Kieler-Baad, som ifjor gik mellem Nakflov, Langeland og Kiel, hvilken Route derved igjeu er ledig; Publikum tør derfor trostigt stole paa, at den vil paatage sig de Forpligtelser, som folge med Magten, og i de ovenantydede Retninger inddrage Stiftet og navnlig Vestlolland Under en Virksomhed, som Beboerne i mange andre Henseender sætte saamegen Priis paa. Saaledes har jeg stræbt at give nogle orienterende Bidrag til Besvarelsen af det vigtige Sporgsmaal: Hvorvidt staae Kommunika- tionsmidlerne i Lolland-Falsters Stift i rette Forhold til den hele Udvikling særlig af Agerbruget, og hvorledes kan dette Forhold bedst nnac§? ___ Det staaer nu til de ærede Tilstedeværende at fremme Sagen videre ved fyldigere og mere dybtgaaende Oplysninger og Bemærkninger. Gad vilde, da der ikke syntes hos Nogen af Forsamlingen at være Tilboielighed til nt tage Ordet, fremdrage et Punkt, som stod i nær Forbindelse med den foreliggende Sag, for derved muligvns ot fremkalde enkelte Mtringer, navnlig Spørgsmaalet om hvorledes man nærmest tænkte sig Midlerne til disse Foretagenders Iværksættelse tilvejebragt. De betydelige Midler, der Udfordredes til Anlæg nf Havne og Jern- baner, vilde neppe kunne staffcs tilveie, medmindre der i den Kreds, som nærmest havde Interesse af dem, vistes Iver i den Retning. Hellmann ansaa sig ikke for udstyret med specielt Kundskab til det foreliggende Sporgsmaal, men Sagen forekom ham faa vigtig, at det /bar ønskeligt, om der skete Udtalelser i forsljellige 9u’tii iltger. Den ærede Ordforer havde med stor Flid og Omhu samlet alle de foreliggende Momenter, men havde ladet ligge urørt det nu nf