Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

62 at kaste denne Bane bort mod at bygge en Bane til Kalümdborg; men optraadte Stiftet og vilde paatage sig at bygge Banen paa Falster, vilde det vistnok kunne opnaae tilfredsstillende Vilkaar. Taleren var gaaet itb fra, at det nævnte Banestykke ikke vilde blive bygget af det sjællandst'e Jernbaneselstab, og at de lolland-falsterste Baner saaledes vilde blive et særligt Banesystem, og under denne Forudsæt- ning var det, han havde meent, at en let, smalsporet Bane passede efter den Færdselsmængde, der kunde antages at komme tilstede. En Jernbane paa Lolland vilde ganfle vist ikke strax være et rentabelt Foretagende, ligesaalidt som Amtsvejene i sin Tid vare det. Den Fordeel, en Jernbane bragte, var ikke altid ligefrem at putte i Lom- men, men kom indirekte frem gjennem den forbedrede Trafik og den forøgede Omsætning. Selv om Anlæget af Jernbaner derfor ikke var et ligefrem rentabelt Foretagende, var det dog Landets Pligt at drage Fordeel af de Kommunikationsmidler, der hele Verden oner betrag- tedes som nyttige og hensigtsmæssige. Man maatte med Sporgs- maalet om Rentabiliteten heller ikke glemme, at Dernes flade Be- skaffenhed vilde gjøre, at et Jernbaneanlæg her i Reglen ikke blev meget kostbart. I Anledning af de fremkomne Indvendinger mod en Zigzag- bane bemærkede han, at det altid havde været hans Overbeviisning, at Sidebaner — navnlig Hestebaner — vare ødelæggende for Hoved- banens Rentabilitet. Vare Sidebanerne Hestebaner, maatte Hoved- banen ogsaa helst være en Hestebane. Justitsraad Jorgensen (Follestedgaard): Det var ofte i Jernbane- sagen blevet sagt til Lollænderne: „Hjælp Dig selv, saa hjælper Dig Gud," men de havde dog havt Grund til at haabe at faae en Jernbane, som satte dem i Forbindelse sydpaa og nordpaa. Dette Haab var blevet noget svækket i den senere Tid ved den Maade, hvorpaa den sydsjællandske Jernbane var projekteret lagt i Zigzag gjennem Sjælland og dernæst kun til Vordingborg og ikke til Masnedo, hvor den forst vilde naae dybt Vand. Forbindelsen mellem den sjcrllandfle og den falsterste Bane vilde derved blive af en saa flet og vanskelig Natur, at der ikke ret vel kande være Tale om at forlænge den falsterste Vane gjennem Lolland. Hvorledes det var gaaet til, at Lollænderne saa- ledes vare blevne tagne ved Næsen derved, at den sjællandske Bane ikke stnlde gaae længere end til Vordingborg, havde været ham en Gaade. Lollænderne vare efter hans Overbeviisning bedre tjente med, istedet- for Falster-Banen at faae den sjællandske Bane forlænget til Masnedo, saa fik man nok med Tiden lolland-salsterske Baner. Med Fre-