Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
! 63 b er if f en var han enig i, at Lolland ikke kunde vare tjent med en Zigzagbane fra Nykjobing til Nakskov, hvor der ikke var dybt Vand og hvortil Opsejlingen ikke var god. Foruden med Nakskov maatte Banen vistnok staae i Forbindelse med en Sydhavn paa Lolland. Konsul Hage (Nakskov) vilde, efter den gjentagne Opfordring til de lokale Mand om at udtale sig, bemærke, at Lollænderne hidtil havde stauet i den salige Tro, at det var afgjort, at det sjællandske Jernbaneselskab skulde anlægge Banen til Nykjobing. Den idag fremkomne Oplys- ning, at der skulde være Tale om at fritage det sjællandske Jernbane- selskab for Forpligtelsen til at anlægge denne Bane, mod at anlægge en Bane til Kallundborg, kom ham derfor meget overraskende; thi vistnok Ingen her havde tænkt sig, nt der kunde blive Tale om at fritage det sjællandske Jernbaneselskab for Opfyldelsen af en Forplig- telse, som det, efter saa stærke Kampe paa Rigsdagen, havde paa- taget sig. For Taleren havde det stedse staaet klart, at naar det sjællandste Jernbaneselskab havde anlagt sin Bane fra et Punkt paa Nordsiden til et Punkt paa Vestsiden nf Falster, laa denne Bane saaledes svævende mellem Himmel og Jord uden at gjore den fjer- neste Nytte, at Selskabet Undgaaeligt maatte fortsætte Banen gjennem Stiftet, det være sig til et Punkt paa Vestsiden eller paa Sydsiden af Lolland. Det havde altid staaet klart for Taleren, at fra det øje- blik det sjællandske Jernbaneselflab begyndte at arbeide paa den fal- sterske Bane, maatte det være de Mands Sag, som interesserede sig for at faae en Bane gjennem Lolland, at tage fat for Alvor. Men skulde det blive Tilfældet, at det sjællandske Jernbaneselstab blev fri- taget for at bygge den falsterske Bane, vilde Sagen være kommen ind i et nyt Stadium, og Sporgsmaalet om den videre Udvikling af Stiftets Jernbaneforbindelse derved være udskudt i en overordentlig fjern Fremtid. „Hjælp Dig selv, saa hjælper Gild", var ganske vist i Almindelighed en fuldgyldig Sætning, men det forekom dog Taleren, at Lolland havde Krav paa, ikke udelukkende at skulle hjælpe sig selv. Staten havde anlagt Baner i Fyen, og i Jylland paa Kryds og Tvers, ja vilde der endogsua anlægge to Længdebaner, og det sjæl- landske Jernbaneselskab var ifærd med under Statens Garanti at udvikle Jernbanesystemet pan en for Sjælland ret tilfredsstillende Maade, som imidlertid ikke var tilfredsstillende for Lolland-Falster, hvorfra man maatte gjore en tidspildende Omvei for at komme vesterpaa. Men efterat der var givet Stiftet Udsigt til, dog at faae lidt Godt deraf, var det uretfærdigt at henvise det til, udelukkende at