Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

hjælpe sig selv. Lolland-Falster havde ligesaa stort Krav som det ovrige Land paa at faae en Jernbane, og skulde det i den Henseende være henviist til egne Kræfter, vilde det aldrig faae nogen ellers ial- fald forst faa seent, at det ovrige Land i alle Retninger af Udvik- ling' vilde være skreden langt forud. Det forekommer mig derfor — saaledes sluttede Taleren — at vi herovre i enhversomhelst Hen- vendelse til Regjering eller Rigsdag, som maatte skee, bestemt mane stille os paa det Standpunkt, at vi bede om Statens Hjælp til Ud- viklingen af vore Kommunikationsmidler ved Hjælp af Damp, det være sig deels ved Jernbaner og deels ved Dampskibe. Forinden det Sporgsmaal er slaaet fast, forekommer det mig, at alle Detailsporgs- maal om Banens Bygningsmaade og Retningslinie mane staae hen som indtil videre uomtalte. Proprietair Dreier (Glostrup) bemærkede til F r e d e r i k s e n, at han ikke kunde erkjende, at det lille Stykke Bane til Nhkjobing skulde kunne forhindre en Fortsættelse. Det forste Skridt maatte altid naturligt medfore et næste, og ethvert lille Stykke Bane indeholdt en Forjæt- telse om en Fortsættelse, Udsigten for Lolland til at faae en Jern- bane vilde derfor fjernes meget, hvis det sjællandske Selskab blev fri- taget for at anlægge Banen fra Gaabense til Nykjobing. I de Skridt, der gjordes for at fremme Jernbanesagen, burde der derfor lægges Vægt paa, at dette Stykke under ingen Omstændigheder blev opgivet. Hvad Banen gjennem Lolland angik, kom det hovedsageligen an paa at bevæge Regjeringen til at lade foretage de fornødne Undersøgelser med Hensyn til dens Retning; det vilde da klare sig, hvilken Ret- ning der var den bedste, og kunde der end være forskjellige Meninger om, hvilken Retning man burde vælge, vilde man dog snart blive enig om, hellere at faae en Bane i en mindre god Retning end slet ingen at faae. Tvivl om Rentabiliteten burde ikke træde hindrende iveien, thi Neutabilitet i Ordets sædvanlige Betydning var ikke den, hvorpaa det kom an ved en Jernbane. Begrebet Rentabilitet fik der en ganske anden Udstrækning. Det vilde i hoi Grad være en Til- sidesættelse og Uretfærdighed mod denne Deel af Fædrelandet, hvis man vilde henvise den til egen Hjælp, medens man havde været saa rundhaandet mod de andre Dele. Frederiksen gjorde opmærksom paa, at Et var det, at en privat Mand havde en saadan Plan, og et Andet var det, at Sligt skulde blive sat igjennem. Han troede ikke, der kunde være Tale om, at Lolland-Falsters Interesse i den Grad skulde blive opgiven, som det