Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

66 lukkende bygge Banen, men kun, at de flulde gjore det, som var nødvendigt for at danne en Modvægt mod det fnldfærdige sjællandske Jernbaneselflab, der med sine Privilegier og Baner var istand til at tillægge sine Beslutninger en ganske anden Vægt end et Stift, som i denne Sag stod aldeles urepræfenteret. Man flulde vise, at det var Alvor med Interessen for en Jernbane, ved at træde sammen fra de forskjellige Egne og lade forfatte en Plan til et fuldstændigt Jern- banesystem for Lolland-Falster; man flulde sige, hvilke Offre man vilde bringe og dermed træde op overfor Staten spørgende, hvad den vilde give. Man skulde ligeledes dermed henvende sig til det sjæl- landfle Jernbaneselflab, som ved at paatage sig Anlæget af Bane- stykket paa Falster havde bragt et faa stort Offer, at det neppe vilde gjore dette endrm ftørre, ved at forlænge denne Bane. Konsul Hage glædede sig over, at den sidste Taler havde modi- ficeret sine Wringer om at hjælpe sig selv saameget og ikke længere vilde, at vi selv flulde bygge Banen, men kun at vi flulde hjælpe til. Deri kunde de være enige, men dertil vare Stiftets Beboere og- saa villige; de vare villige til at lade foretage Nivellements og Over- flag og ligeledes til at tage Deel i Expropruttionsomkostningerne. Naar man paa Lolland hidtil Intet havde gjort for at faae Falster- banett fortsat, laa det udelukkende deri, at de ikke troede, at Tiden dertil endnu var kommen, fordi det sjællandste Jernbaneselskab neppe endnu havde forvundet sin Sorg over at maatte gaae ind paa at bygge dette Banestykke. Man havde troet, at burde give Selskabet Tid til at forvinde sin Sorg, da man uden Imødekommen fra dets Side Intet futtbe udrette. For at værge Beboerne mod den Be- brejdelse, Intet at have gjort i denne Sag, vilde han dog anføre, at for 9 Aar siden var der efter Foranledning af lolland-falsterfle Mand blevet afholdt et Mode i Vordingborg, for at forhandle om Anlæget af en sydsjællandsk Bane, som meentes at ville gjore Ube- regnelig Nytte for Lolland-Falster, og Bidragene til Nivellement af denne Bane kom for endeel fra disse Øer, navnlig fra Vestlolland, der dog var den fra Banen længst bortfjernede Deel af Stiftet. Hellmann var, skjondt han noget var bleven misforstaaet, glad over at have givet Anledning til, at disse Oplysninger fremkom; hvad der var skeet for 9 Aar siden, kunde man ikke forlange, at Udensorstaaende sknlde have bevaret i deres Erindring. Han var ikke af den Mening, at det sjællandske Jernbaneselskab burde have Tid til at sunde sig; han troede tvertimod, at det bilde være