Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

67 hoist uheldigt, om Selskabet kom til at bygge dette Banestykke, da det System, som var anvendt i det ovrige Land, var for dyrt for Lolland-Falster; men havde man forsi begyndt her med dette dyre System, maatte man ogsaa fortsætte. Hage havde opfattet Udtalelser fra det sjællandfle Jernbaneselstab saaledes, at Falsterbanen flulde være af lettere Konstruktion og der- ved bortfaldt altsaa denne Indvending. Han maatte fastholde, at den eneste Mulighed for at faae en Bane paa Lolland var, at Falster- banen blev bygget. Gad troede ikke, at man behøvede at frygte for, at den om- talte Likvidation mellem Falsterbanen og en nordsjællandsk Bane skulde komme istand. Folk fra det nordvestlige Sjælland vilde ganske vist let kunne tilbyde det sjællandfle Jernbaneselstab saadanne Vilkaar, at det gjerne gjorde Byttet, men det vilde vistnok være vanskeligt at faae Statens Samtykke dertil. Man havde en Garanti herfor i Rigs- dagen — hvor neppe ret Mange vilde være tilboielige til at stemme for en saadan Forandring — og ligeledes en Garanti i Regjeringen. Selv om Indenrigsministeren, der havde drevet denne Sag igjennem, flulde gane af, bevaredes der dog en vis Tradition i Ministeriet. Staten havde gjort et overordentlig stort Offer ved at indgaae paa den nævnte Overenskomst med det sjællandske Jernbaneselflab, men den havde ganste sikkert kun gjort det, fordi den meente, derved at komme disse Landsdele tilhjælp, deels strax og deels ved en eventuel Fortsættelse. Taleren havde næret en stærk Modstander af den Ret- ning, den sydsjællandske Bane nu havde saaet, og vilde paa ingen Muade have stemt for den, naar han ikke samtidigt havde kunnet haabe, for en stor Deel at tilfredsstille Lolland-Falster. Staten havde nemlig ikke alene derved paataget sig den overordentlig store Byrde at forlænge det sjællandfle Jernbaneselskabs Koncession med 15 Aar, men ogsaa den Byrde, at Udvide de sjællandske Baner paa en saadan Maade, som Staten neppe burde gjore hverken direkte eller indirekte. Det forekom nemlig Taleren, at Staten nu ikke vilde kunne vægre sig ved — for at lette Forbindelsen mellem disse SZer og de vestlige Dele nf Landet — at soge anlagt en Bane fra Nestved til Slagelse, hvilken ganske vist ogsaa vilde kræve Offre, og noget Lignende vilde skee med Hensyn til det nordvestlige Sjælland. Det var derfor et Uheldigt System, man var kommet ind paa ved denne Lov, som Taleren ogsaa bar sin Deel af Ansvaret for, da han havde stemt for den; men det havde været et betydningsfuldt Mo- 5*