Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

68 ment for Mange til at flutte sig til den, at man derved troede at Udvikle Kommunikationsmidlerne her i Stiftet. Derfor vilde ikke blot de, som meente, at Systemet for Sjællands Vedkommende var hel- digt, men ogsaa de, som meente, at det var Uheldigt, være utilboie- lige til aUgaae ind paa Forandringer. Dernes Interesse var ikke bleven tilsidesat af Rigsdagen, men Beboerne herovre burde alligevel gjøre kraftige Anstrengelser for at faae deres Onsker i den Retning opfyldte. Om man burde søge at faae det sjællandfle Jernbaneselskab til at fortsætte Falsterbanen, eller om man burde danne et andet Selskab, som mod en tilstrækkelig Godtgjorelse kunde overtage det sjællandske Jernbaneselflabs Forpligtelse, siulde Taleren ikke indlade sig videre paa, da det ikke havde stor Betydning, hvilken af disse Veie man gik, naar Jernbanenettet blot blev fortsat. Kancelliraad Brücker troede, at Granden til, at det Krohnkeske Projekt t sin Tid vakte saamegen Interesse paa Øerne, var den, at man derved troede aldeles at funne emancipere sig fra det sjællandfle Jernbaneselflab, som ved forskjellige Lejligheder havde vakt saamegen Animonisitet, at Stemningen var imod det. Skulde det sjællandfle Jernbaneselskab imidlertid have Koncession paa Banen i Sydsjælland, havde det vistnok været heldigst, om Banen var kommen til at ud- gaae fra Ringsted. Onskeligst vilde det have været, om Regjeringen havde taget Sagen i sin Haand og anlagt Banen i Sydsjælland for Statens Regning, faa at alle de sjællandfle Baner fun be, naar Monopolet ophorte, gaae over til at blive Statsbaner. Hvad Vand- forbindelsen angik, oplyste han, at man kun havde tænkt paa at faae Regjeringen til at Undersøge, hvorvidt det var foreneligt med Post- væsnets Interesser at sætte Korsor-Kiel Dampskibene i Forbindelse med Langeland, saa at man derigjennem kimde have en let Forbin- delse med Kjobenhavn; men det stod klart for Alle, at det ikke vilde Deere muligt at faae en Forbindelse mellem Lolland og Langeland tilvejebragt, naar man ikke samtidigt fik anlagt en Havn, der kande tjene som Nodhavn; thi at etablere et Anløbsted, som ikke til enhver Tid funne anlobes, var til ingen Nytte. Naar denne Plan nf Re- gjeringen var bleven stemplet som hensigtsmæssig, vilde det neppe være vansteligt at faae de af Kammerraad Grove foreløbigt kalku- lerede 100,000 Rdlr. tilvejebragte, idet man forndsatte, at Indtægten af Havnen vilde kunne forrente og amortisere Kapitalen. Dreier vilde ligeledes særligt henlede Opmærksomheden paa For- bindelsen Lolland<Langeland-Fyen, der citbnu stod paa omtrent samme