Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

69 Standpunkt som for 50 Aar siden. Der var ingen sikker Færdsel mellem Lolland og Langeland uden over Sjælland, og selv om Sommeren kunde det i hele Degn være Umuligt at komme fra Lol- land over til Langeland. Dette Punkt maatte man derfor ikke glemme at medtage, hvis man kom til en Beflutning om at gjore Skridt for Kommunikationsmidlernes bedre Udvikling i det Hele i Lolland-Falsters Stift. Den øvrige Søforbindelse beroede jo paa privat Entreprise, men der var maastee alligevel Anledning til at onfle en endnu hyppigere let Forbindelse mellem Vestlolland og Kjoben- havn, end der nu havdes, fljondt det maatte indrommes, at der i den Henseende i den senere Tid var gjort Fremskridt. Ordføreren vilde søge at samle Hovedpunkterne i Discussionen. Denne havde næsten Udelukkende dreiet sig om Jernbanerne, saa at Sporgsmaalet om Forbedring af Havne og Veie saagodtsom var traadt i Baggrunden; denne Sag var imidlertid af en saadan Vig- tighed for Stiftet, at han haabede, Forsamlingen ikke vilde lade den træde i Baggrunden. Pengevæsnet og Jernbanerne, der vare traadte saameget i Forgrunden, horte til Stormagterne og havde deres Di- plomati lige saavel som disse, og for Lcrgmænd — hvortil Taleren i dette Sporgsmaal regnede sig — nyttede det ikke at blande sig i den hoiere Politik. Han flulde derfor indskrænke sig til at opkaste folgende Sporgsmaal: 1) Bor vi have Jernbaner her? 2) Af hvilken Natur bør de være? 3) Hvem stal anlægge dem? og 4) Hvorfra flulle Midlerne dertil komme? Enhver ansaa det vistnok nu for lige- saa nødvendigt at faae Jernbaner som i sin Tid at faae Landeveje; man vilde ligesaavel trække paa Skulderen af os om 25 Aar, hvis vi ikke havde Jernbaner, som vi nu trække paa Skulderen med Hensyn til Tilstanden for 50 Aar siden. Det andet Sporgsmaal flulde Taleren lade ligge ubesvaret. Hvad det trebie Punkt angik, ansaa han det for hoist farligt for Stiftet, selv at anlægge Banerne, hvad enten det anlagde dem som et eget System eller som et Led af Landets ovrige Baner. Om da Staten eller det sjællandske Jern- baneselflab sknlde anlægge dem, herte til la haute diplomatic, som Taleren ikke vilde indlade sig paa; han vilde kun anføre det mærke- lige Omslag, der stete i næstsidste Rigsdagsamling, hvor der plndselig blev Stemning for, at Staten skulde tage Deel i den private In- dustri, efterat man i lang Tid havde havt saameget derimod. Hvis denne Stemning for, at Staten skulde være iudnstriel, imidlertid ikke fremdeles stulde gjore sig gjaldende, maatte det vel være det sjæl-