Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

landske Jernbaneselstab, som man maatte faae til at fortsætte Falster- banen, for hvis Anlæg det jo ikke uben Lovgivningsmagtens Sam- tykke kunde flippe. Det store Sporgsmaal var endelig, hvor Pen- gene skulde komme fra. Det blev en Handel, som i den Henseende maatte gjores, og her maatte man som ved al Handel være meget forsigtig og faameget mere, som der her var Tale om flere Millioner. Kun vilde han sige, at da Lolland-Falster havde deeltaget i Antaget af alle de øvrige Baner her i Landet, vilde det være meget ubilligt, paa een Gang at kaste hele Byrden ved dets egne Baner over paa det. Han vilde henstille, om Forsamlingen vilde tage de nævnte 4 Punkter som Udgangspunkter ved Afstemningen. Frederiksen bemærkede med Hensyn til Dampstibsforbindelsen, at han af en Sagkyndig havde hort, at der ikke uar Noget til Hinder for at anløbe Ohnsevig eller Taars. Det var ikke den rette Vei, at gaae til Lovgivningsmagten og forlange, at den skulde gjøre Alt; man maatte selv træde til og gjøre Noget. Han tvivlede ikke paa, at Lolland-Falster vilde have en Jernbane, naar Staten vilde forære Stiftet en saadan, og skjondt han solte, hvad der skyldtes Øerne, nærede han dog megen Tvivl om, at dette vilde skee. Lovgivningen og Regjeringen folie ganste vist det Ubillige i, at disse Dele af Landet betalte deres Andeel i Jernbaneanlæggene i de ovrige Dele af Landet, og navnlig vilde de jydske Folkerepræsentanter g jer ne vare med til at gjøre Noget til Gjengjcrld. Men Sagen havde ogsaa en anden Side, nemlig Umuligheden af paa den Maade at vedblive at forøge vor Finantsbyrde. Den sidste Bevilling til Jernbaner i Jyl- land lob op til 8J Million, foruden at der endnu var 2| Million tilbage af den forrige Bevilling. Det var med andre Ord en fort- sat Underbalance paa Million aarlig, en fortsat Forværrelse af vor Finnntstilstand og en fortsat Synken af Obligationernes Priis. Om man end vilde, kunde man ikke ret vel blive ved at fortsætte denne Bei. Man kunde vel vente Understøttelse fra Statens Side, men det vilde være Upraktisk at vente, at Staten sknlde bygge en lokal Bane her. Det kunde vistnok heller ikke nytte at henvende sig til det sjællandske Jernbaneselstab. As de Anskuelser, der som bekjendt gjorde sig gjaldende hos dette Selskab med Hensyn til nye Udvidelser, kunde man flutte, at man ikke fik det til at paatage sig dette Arbeide. Der var derfor neppe anden Udvei, end at begynde Foretagendet som et særligt. For Driftens Vedkommende kunde man vel i sin Tid komme i Forbindelse med det sjællandske Jernbaneselskab. Med Hellmann maatte han ansee det for rigtigt at bygge, før det sjæl-