Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
79 Han var overbeviist om, at saasnart Villien til at indføre det nye System var der, vilde Ulejligheden være overordentlig ringe, og Tabet kun bære betydeligt for Konsumenterne. Ordføreren troede ikke det var muligt at sige, om Tabet ved Brokerne vilde gaae ud over ProdUcenterne eller over Konsumenterne. I visse Tilfælde vilde det nærmest gaae Ud over Forbrugerne, i andre Tilfælde over Producenterne, men Resultatet vilde vistnok i Virke- ligheden blive det, at det ikke havde nogen væsenlig Betydning for nogen af dem. Kandidat Eigler gjorde opmærksom paa, at Specien hos os og 5 Francs laa hinanden saa nær, at man mnatte kunne lægge den til Grund, hvis man ikke paa engang vilde gaae over til det franste System. Hermed sluttedes denne Sags forste Behandling. Modet hævet Kl. 3. Fjerde Mode. Tirsdag den 15de Septbr. Aften Kl. 6. Professor Holten holdt et Foredrag over Maskinernes Væsen, hvortil Adgangen ogsaa stod aaben for Herrer og Damer, som ikke vare Deeltagere i Modet. Foredraget var saalydende: Mine Herrer og Damer! Det, der charakteriserer vor Tids Industri, er en gjennemgaaende Anvendelse af Maskiner, og mi ar man mindes Forholdene, som de vare for en 40 Aar siden, kan man ikke Andet end Undre sig over den umaadelige Udbredelse, Maskinerne have faaet i den Tid, og det ikke blot til at Udfore saadunne Arbeider, hvortil der udfordres en ftørre Arbejdskraft, end man beqvcmt kunde staffe tilveie ved mange Men- neskers forenede Virksomhed, men ogsaa der, hvor man tilsigter en hoiGrad af Hurtighed eller en hoi Grad af Nsiagtighed. Der findes næsten ikke et Jndustriprodukt, som ikke til sin Forfærdigelse fordrer en eller anden Maskine, og Mufkinarbeidet har næsten ganske til- intetgjort Huusindllstrien, hvor man ikke kan betragte den Tid, som anvendes i dennes Tjeneste, som aldeles værdilos, eller rettere som Tid, der vilde være spildt, hvis den ikke havde faaet en saadan An- vendelse. Det, man har forma net at udrette ved Maskinerne, er saa stort og saa mangfoldigt, at den, som staaer udenfor, kunde fristes til at troe, at der ikke kan stilles nogen Opgave, som man ikke kunde