Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
80 lose ved Hjælp af en Mastine, og denne Anstnelse kan saa meget lettere opstaae, som de fleste Mafliner ere meget indviklede paa samme Tid som Virkningsmaaden af de deri virkende Kræfter ikke ligger klart for Dagen. En saa vidtstrakt Mulighed flaner imidlertid ingen- lunde aaben for Maskinernes Virksomhed, og hvor indviklede Ma- stinerne end kunne være, saa ere de Principer, hvorpaa deres An- vendelse beroer, saa meget desto simplere, og jeg flal stræbe i det Folgende at udvikle disse Principer for Dem og derved vise, hvilken Art af Opgaver det er, Maskinerne kunne lose, og hvad der umuligt ved dem kan opnaaes. Enhver Mastine, sammensat eller enkelt, kan siges at bestaae af tre Dele. I den første virker den arbejdende Kraft, og det er altsaa denne Deel af Maflinen, der modtager Indvirkningen udenfra. Den anden Deel af Maskinen forplanter Bevægelsen ved Hjælp af Vægt- stænger, Hjul eller hvad det nit kan være til den tredie Deel, hvor Arbeidet bliver Udfort. Dette Arbeide være nu, hvordan det vil, en Byrde, der flal loftes, Korn, der skal males, et Stykke Metal, der stal slibes, eller Garn, der stal spindes, det yttrer sig altid ved en Modstand, der flal overvindes, og jo ftørre denne Modstand er, jo ftørre Bei der stal tilbagelægges trods denne Modstand, jo større er den Arbejdskraft, der Udfordres. For at Maskinen kan udrette dette Arbeide, maa den arbejdende Kraft paa sin Side udøve et vist Tryk paa den modtagende Deel af Maskinen og bringe denne til Under Paavirkning af dette Tryk at bevæge sig en vis Strækning. Jo større Trykket er, jo større Vei det saa at sige stal gjennemlobe, desto større er den Arbeidskraft, der maa anvendes for at holde Maskinen i Gang for at udfore det tilsigtede Arbeide. De Dele af Maskinen, som overføre Bevægelsen fra den modtagende Deel til den arbeidende, hvad Indflydelse have nu de paa Arbejdets Størrelse? Det er det første Spørgsmaal, som maa besvares, for at man flal kunne indsee Maflinens Væsen og Betydning; men for at faae det besvaret, er det rigtigst at tænke sig det arbeidende Tryk blot saa stort, at det holdt Ligevægt imod Arbeidsmodstanden, det vil sige saa stort, at det netop ikke var istand til at sætte Maflinen i Bevægelse. Hvor indviklet end Mastinens Mellemdele ere, hvilke Hjælpe- midler man bruger til at bruger til at forplante Bevægelsen, det være sig Hjul eller Skruer, det være sig faste Legemer eller Vædster, som forplante Kraften, saa gjcrlder under alle Omstændigheder en og den samme Lov, og det er den, at i samme Forhold som Be-