Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868
År: 1868
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 177
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
lose ved Hjælp af en Mastine, og denne Anstnelse kan saa meget
lettere opstaae, som de fleste Mafliner ere meget indviklede paa samme
Tid som Virkningsmaaden af de deri virkende Kræfter ikke ligger
klart for Dagen. En saa vidtstrakt Mulighed flaner imidlertid ingen-
lunde aaben for Maskinernes Virksomhed, og hvor indviklede Ma-
stinerne end kunne være, saa ere de Principer, hvorpaa deres An-
vendelse beroer, saa meget desto simplere, og jeg flal stræbe i det
Folgende at udvikle disse Principer for Dem og derved vise, hvilken
Art af Opgaver det er, Maskinerne kunne lose, og hvad der umuligt
ved dem kan opnaaes.
Enhver Mastine, sammensat eller enkelt, kan siges at bestaae af
tre Dele. I den første virker den arbejdende Kraft, og det er altsaa
denne Deel af Maflinen, der modtager Indvirkningen udenfra. Den
anden Deel af Maskinen forplanter Bevægelsen ved Hjælp af Vægt-
stænger, Hjul eller hvad det nit kan være til den tredie Deel, hvor
Arbeidet bliver Udfort. Dette Arbeide være nu, hvordan det vil, en
Byrde, der flal loftes, Korn, der skal males, et Stykke Metal, der
stal slibes, eller Garn, der stal spindes, det yttrer sig altid ved en
Modstand, der flal overvindes, og jo ftørre denne Modstand er, jo
ftørre Bei der stal tilbagelægges trods denne Modstand, jo større er
den Arbejdskraft, der Udfordres. For at Maskinen kan udrette dette
Arbeide, maa den arbejdende Kraft paa sin Side udøve et vist Tryk
paa den modtagende Deel af Maskinen og bringe denne til Under
Paavirkning af dette Tryk at bevæge sig en vis Strækning. Jo større
Trykket er, jo større Vei det saa at sige stal gjennemlobe, desto større
er den Arbeidskraft, der maa anvendes for at holde Maskinen i Gang
for at udfore det tilsigtede Arbeide. De Dele af Maskinen, som
overføre Bevægelsen fra den modtagende Deel til den arbeidende,
hvad Indflydelse have nu de paa Arbejdets Størrelse? Det er det
første Spørgsmaal, som maa besvares, for at man flal kunne indsee
Maflinens Væsen og Betydning; men for at faae det besvaret, er
det rigtigst at tænke sig det arbeidende Tryk blot saa stort, at det
holdt Ligevægt imod Arbeidsmodstanden, det vil sige saa stort, at det
netop ikke var istand til at sætte Maflinen i Bevægelse.
Hvor indviklet end Mastinens Mellemdele ere, hvilke Hjælpe-
midler man bruger til at bruger til at forplante Bevægelsen, det
være sig Hjul eller Skruer, det være sig faste Legemer eller Vædster,
som forplante Kraften, saa gjcrlder under alle Omstændigheder en
og den samme Lov, og det er den, at i samme Forhold som Be-