Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

81 Voegelsen bliver langsommere, i samme Forhold bliver Modstanden, der kan overvindes, ftørre og omvendt. Man kan altsaa løfte en Byrde med saa ringe en Kraft, som det stal være, men med den ufravigelige Betingelse at i samme Grad, som Kraften bliver mindre end Byrden, i samme Grad bliver Byrdens Bevægelse langsommere end Kraftens, og det gjælder altsaa at Udfinde, hvad man under denne Betingelse kan vinde ved Hjælp af en Maskine. Et Exempel vil bedst oplyse det. Sæt at man flulde lofte en Byrde paa 1OOO Pd. en Alen, saa er det et Arbeide, man ikke ligefrem kan udfore, da man ikke kan lofte Byrden af Stedet; men deles Byrden i ti lige- st ore Dele, saa kan det flee, idet man ti Gange efter hinanden lofter 100 Pd. en Alen. ■ Jstedet derfor kan man nu anvende en Maskine, som gjør det muligt med en Kraft af 100 Pd. at lofte Byrden; men naar man saa med en Kraft af 100 Pd. har ført den mod- tagende Deel af Maskinen en Alen frem og altsaa udfort det samme Arbeide, som før ved at lofte en Tiendedeel af Byrden en Alen, saa er Byrden kun loftet en Tiendeel af en Alen, og det samme Arbeide maa altsaa ligesom før udfores ti Gange ester hinanden for at faae det hele Arbeide Udfort. Hvad er der altsaa ved Maskinen vundet i Arbeidskraft? Intet, aldeles Intet; men det er gjort muligt for et Menneske at udfore dette Arbeide, som han, hvis Byrden ikke kunde deles, umuligt kunde udfore uden Hjælp af Andre. Men ved dette Exempel have vi endda fremstillet Mastinerne i et altfor gunstigt Lys; thi man maa indrette Mastinerne, som man vil, saa er der altid ved dem en eller anden Hindring at overvinde som Gnidningsmodstand, Modstand mod Boining af Tov eller Remme, Modstand af Lnft eller Vand, hvori Bevægelsen foregaaer, og tager man Hensyn til disse Hindringer, saa viser det sig, at Mastinerne altid foraarsage et Tab af Arbeidskraft, det vil sige, at en Deel af den arbeidende Kraft ganer tilgrunde ved at overvinde Hindringerne mod Bevægelsen, og det nyttige Arbeide bliver altid mindre end det anvendte. Naar man nu, uagtet dette reelle Tab i Arbeidskraft, dog anvender Mafliner, er det af flere Grunde. Deels kunne Natnrens Kræfter anvendes langt billigere end Mennesters og Dyrs under de forhaandenværende Forhold, deels knnne Mastinerne frembringe et mere nsiagtigt Udfort og derfor mere værdifuldt Produkt, og endelig kan man ved Mastin - arbeidet spare al den Tid, som bruges til at see sig for, til at tænke sig om. Ved Syning f. Ex. kommer det ikke an paa Arbejdskraftens Størrelse, men Stingene maae være lige lange, og hvis man vilde Jndustrimsdet i Nekflov 1668. 6