Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

112 Troja. Mindesmærke, der reistes af Caracalla til Ære for hans Ven Festus, som døde paa Troja-Reisen. Af de fundne Skaar forklarer han, kunde man vel være tilbøielig til at henføre mangt til det 6. el. 7. Aarhundrede, dog var Flertallet fra den seneste Romertid. Af de tre Tumuli, der ligge i Høilandet ved Bunar- baschi, føre de to Priamos’ Navn, og af disse er den ene bleven udgravet allerede i Halvtredserne af Calvert, den anden i 1882 af Dörpfeld for Schliemann. Calvert har ikke udtalt sig om det mulige Tidspunkt for de fundne Potte- skaars Oprindelse. Bygningen i det Indre skal hos ham have bestaaet af store uregelmæssige Sten, der kun paa Yderfladen vare raat tilhugne, og som vare sammenføiede uden Cement; Inderrumrnet skal have været udfyldt med smaa løse Sten. Og det Hele, mener Opdageren, har kun tjent til Styrkelse af Høien eller som Grundlag for en Statue eller et Alter. Ved Udgravningen af den anden Høi fandtes intet andet end Brudstykker af disse meget svagt brændte, tunge, graa, ved Hjælp af Pottemagerskiven tilvirkede Lervarer, som Schliemann i Troja kaldte lydiske. Der var heller ikke noget Spor hverken af Ben eller af Trækul. Men desuagtet tør vi ikke erklære alle disse Høie for Kenotaphier. Rigtignok gaves der sikkert saadanne allerede i det forhomeriske Grækenland; i Odysseen fortæller Mene- laos, at han havde reist Achilles en Mindehøi i Ægypten. Men langt flere Beviser have vi for, at Høiene vare be- stemte til at dække de Afdødes Aske. Patroklos viser sig for Achilles i en Drøm og beder ham ikke at skille deres Ben men lade begges komme i en fælles Tumulus. I Odysseen fortælles der ogsaa, at Achilles’ og Patrokles' Ben vare bisatte i Forening i en gylden Amphora i en Gravhøi ved Kysten af Hellespont, og i Slutningen af Iliaden blive