Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Gravliøiene paa Skamandersletten. 113 Hektors Ben lagte i et Guldskrin og nedsænkede i en Grav, som derefter tildækkes med en Stenhøi. Ogsaa hele den senere Oldtid ansaa disse Høie for virkelige Grave, ja jordfæstede endnu selv leilighedsvis paa samme Maade. En af de omkring Pergamon liggende Tu- muli, der er bleven aabnet, indeholder Mure og Hvælvinger, der sikkert skrive sig fra hellenistisk om ikke fra romersk Tid. Og endnu langt mere udbredt er Skikken i barbariske Lande, saaledes frem for alt hos Skytherne, om hvilke Herodot fortæller, at de brændte deres afdøde Konge tillige- med hans Kok, hans Livhest og alt, hvad hans var, reiste et Telt over Askehoben og derefter begravede det hele under en stor Høi. Af denne skythiske Skik, eller af græsk og ro- mersk Efterligning af den, forklares de utallige Tumuli, der endnu den Dag idag falde den Reisende i Øinene i Bulgarien, Dobrudscha, Vallakiet, Moldau og Sydrusland indtil helt ind paa Krim, hvor de ofte ligge i lange Rækker paa Høidedrag og kunne ses i vid Afstand. Ogsaa de ægyptiske Pyramider ere jo igrunden intet andet end kæmpe- mæssige, stensatte Gravhøie. Da den nævnte Begravelsesmaade i dette Forhold op- træder meget sparsomt paa græsk Jordbund, ledes man til at søge dens Oprindelse andetsteds, maaske i det fjerne Østen. Dog er man i saa Henseende endnu ikke kommen til noget bestemt Resultat, og særligt lader der sig indtil videre ikke gjøre nogen ethnologisk Brug af Skikken. Kun ét fremgaar med Bestemthed af vore sammenlignende Under- søgelser: da saavel den homeriske Opfattelse som den senere Praxis hos Grækere og Barbarer henvise til en virkelig Be- gravelse i Høie, tør vi, trods de Schlimann’ske Gravningers Resultatløshed, ikke holde alle trojanske Tumuli for tomme. En kjærkommen Bekræftelse faar denne Opfattelse Schliemann's Udgravninger. 8