Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

116 Troja. Afskediget Kaptain Ernst Boetticher har siden 1883 i forskjellige heftige Artikler og nylig ogsaa i et særligt Skrift1) erklæret, at den „saakaldte Borg" paa Hissarlik aldeles ikke var det gamle Ilion men en stor Nekropol — et Begravelsesanlæg —, hvor Ligene samtidig brændtes. Høiens lagvise Tilvæxt skulde saaledes ikke skrive sig fra Beboelse, men fra dens fortvarende Benyttelse i det forment- lige Øiemed. Paladset og alle andre Huse paa den Schlie- mannske „Borg" vare ikke andet end Bygninger, i hvilke Ligene bleve brændte og Benene opbevarede. Til Opbe- varing tjente ligeledes de i saa stor Mængde fundne Ansigts- vaser, der, ligesom deres Forbilleder, de ægyptiske Kanoper, vare Gravurner. De svære Fæstningsmure og Porte ere efter Boetticher’s Mening kun Terrassemure og Gjennem- gange igjennem disse. Den By, siger han endelig, hvortil Pladsen hørte, maa have ligget paa Sletten ved begge Sider af Skamander, maaske helt hen til Havet, og sandsynligvis have havt sin Borg paa en af Høiene ved Hellespont. I Boettichers Theori findes der mange Punkter, som man med lidt god Villie nok kunde opfatte i Mandens Aand, men dog ogsaa andre, som ubetinget maa bringe den til at strande. Der findes i Babylon virkelig Ligbrændings-Nekro- poler, der ved at føie Lag til Lag efterhaanden have dannet en hel Høi. Men ogsaa kun ved denne gradvise Fremvæxt ere de beslægtede med Trojas Borg; de have hverken kolossale „Terrassemure" og Porte eller en monumental Bygning i det Indre. Paladset er fremfor alt det, der vækker Anstød, og de Grunde, Boetticher anfører imod dette, ere betegnende for hele hans Fremfærd. Først paastaar han, at den Plan, Schliemann’s Arkitekter have offenliggjort efter de seneste *) „La Troie de Schliemann une nécropole å incinération å la ma- niére assyro-babylonienne“ (Louvain 1889).