Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Troja og dets Beboere. 117 Udgravninger, slet ikke er optaget efter Naturen men derimod udarbeidet efter Hukommelsen; thi efter hvad Schliemann selv har erklæret offenligt i August 1882, skulde al Maalen og Tegnen have været strængt forbudt under Udgravningeine. Saaledes forholdt det sig ganske vist, men inden November blev der udvirket Tilladelse til det hos den tyrkiske Re- gjering, og Dörpfeld vendte saa tilbage til Troja, hvor han uforstyrret optog Planen. Naar Hr. Boettichei ikke veed dét, saa har han ikke læst Bogen „Troja" rigtig; dér staar det paa Side 16. Men dette erklærer han endda for den mindste For- seelse. Langt værre er det, siger han, at Schliemann og Dörpfeld overhovedet ikke have opdaget, men derimod „skabt" „Paladset". Til Bevis i saa Henseende paaberaaber han sig de forskjellige Reisende, der i Halvfjerdserne overalt kun have set smaa Huse og elendige Mure, og specielt fører han de daværende Burnouf’ske Planer (i Bogen „Ilios ) i Marken, hvilke paa det Sted, hvor Paladset seneie kom til Syne, angive et Virvar af smaa Mure. Disse Mure, sigei Boetticher, delte „Paladset" i utallige smaa Gravkamre, men Dörpfeld har ladet dem alle hugge bort for at indvinde den store Bygning, der skulde give hans Borg en ny Karakter. Da man foreholdt Boetticher, at det to Aar senere fundne Palads i Tiryns jo dog viste nøiag-tig den samme Grundplan, erklærede den konsekvente Skeptiker ogsaa dette for et Lig- hus, der i Virkeligheden havde været lukket overalt og føist ved Opdagerens Vilkaarlighed havde faaet Døre og Porte. Og saa ligger endda overalt, hvor Schliemann og DörpfeM have tænkt sig Gjennemgange, enten de gamle tærskeler endnu paa deres Plads, eller ogsaa ere Stolpernes Stenfod- stykker ved Siderne bevarede! Hvad skal man sige til en saadan Adfærd? Helst slet ingenting. Dog have desværre Schliemann og Dörpfeld næsten ikke ladet en eneste af Boettichers Udladelser uden