Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

Troja og dets Beboere. 119 Arkæologer holdte for Vandaarer. Det saakaldte Franker- taarn var den store Skorsten til Forbrændingsanlæget, og netop denne, det vigtigste Bevis for den nye Opfattelse, har igjen den slemme Schliemann skyndt sig at faa af Veien, idet han i Aaret 1874 udvirkede Tilladelse til at lade den nedbryde for egne Midler. Men vi tør saa heller ikke længere mistyde Propylæerne og de andre Bygninger: hine aabnede med deres alvorlige Former stemningsfuldt Ind- gangen til Sørgepladsen, og Parthenon og Erechteion frem- bøde lige saa rummelige som velbevarede Kolumbarier. Jeg tænker nu, at vi kunne være færdige med de Boetticher’ske Indsigelser og da gaa over til at se, hvilken Betydning de blottede Ruiner have efter vor Opfattelse. Schliemann’s Udgravninger i Troja og dets Omegn have interesseret al Verden, fordi de stode i den nøieste Forbindelse med Homer, al Poesis anerkjendte Ideal, og fordi de lovede at bringe Oplysning om, hvad der var, og hvad der ikke var af positivt Grundlag for hin Poesi. Hvad fortælle nu Udgravningerne os om Borgen paa Hissarlik, om det Folk, der har hersket her, og om den Krig, der skal have fundet Sted foran dets Mure? De vise os en Borg af meget ringe Omfang. Ligesom Akropolerne i Mykenæ, Tiryns og Athen har den ikke baaret hele Byen men kun Fyrstepaladset; Byen laa alle de nævnte Steder ved Foden af Borgen. I Troja er den næsten ganske forsvunden; men Borgen, hvis Omskiftelser vi maa være berettigede til ogsaa at overføre paa Byen, var allerede af de første Beboere bleven omgivet med svære Mure, og i dens anden Periode fik den Fæstningsværker med Taarne og Porte af en saa fortræffelig Konstruktion, at vi ikke have truffet Mage til dem fra en saa tidlig Tid hverken noget- steds i Troas elir eoverhovedet ved den lilleasiatiske Kyst. Troja maa derfor have indtaget en meget fremragende Stilling indenfor hele det nævnte Omraade, med andre