Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling

120 Troja. Ord i Søfarten paa Arkipelagus. Den har ganske sikkert været Hovedstad i Landskabet og var ifølge sin vigtige Be- liggenhed ved Forbindelsesveien imellem to Have kaldet til at gribe ind med Vægt ogsaa i større Forhold. I det enkelte betegne de fundne Bygninger saavelsom Brugsgjenstandene et Standpunkt midt imellem den gamle Verdens tre store Kulturer, den assyrisk-babyloniske, den ægyptiske og den græske. Brugen af Tegl svarer til, hvad man i Euphrat- og Tigris-Egnene ganske naturligt havde vænnet sig til som Følge af, at der her ingen Sten fandtes, men kun opskyllet Land; i lige Maade fremkaldte Anven- delsen af slet Materiale de skraanende Mure, som have deres Hjem i Ægypten. De senere Beboere af Lilleasien og Grækenland havde allerede levet sig tilstrækkelig ind i disse Egnes bjergrige Karakter til fortrinsvis at bygge af Sten. — Men med denne Heldning mod Asien, ved Teglenes Benyttelse, til den ene Side, knytter til den anden Side Portenes og Paladsets Form et Baand mellem Troja og den vestlige Bred af det ægæiske Hav; Grundplanen af disse Porte gjenfinder man nemlig ikke alene ligedan i Tiryns og Mykenæ, den er ogsaa bleven Forbilledet for al senere græsk Portbygning, og af Fyrsteboligernes overensstemmende Anlæg i Troja, Tiryns og Mykenæ har det doriske Tempel ud- viklet sig. Forekomsten af Elfenben og Nephrit beviser Handels- samkvemmet med det indre af Asien, mange af Karrenes Former Ægyptens Indflydelse. Paa den anden Side viser den „mykenæiske" Ornamentationsstil i en Række af Guld- smykker den samtidige Forbindelse med Europa. Vi finde saaledes Beboerne af Troja i en Overgang fra asiatisk-ægyptisk til græsk Kultur. De bygge efter orientalsk Sæt, og disse deres Bygninger tjene senere delvis som Mønster for Grækenland; de hente deres værdifuldeste Brugsgjenstande fra Øst, Syd og Vest. Men de almindelige