Schliemann's Udgravninger I Troja, Tiryns, Mykenæ, Orchomenos, Ithaka
Efter Dr. Carl Schuchhardts's Fremstilling
Forfatter: Carl Schuchhardt
År: 1891
Forlag: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn (G. E. C. Gad. Jacob Hegel C. C. Lose)
Sider: 405
UDK: 571(5)
Oversat af E. H. Ludvigsen
Med et forord af Prof. Dr. Phill. J. L. Ussing
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Troja og dets Beboere.
121
Redskaber til daglig Brug, Gryder, Vandkander, Bægere,
Garnvindsler, tilvirkes paa Stedet; de ere enestaaende i
deres Art, uden Tilknytning hverken til den ene eller den
anden Side, og de bevise saaledes kun paany det Overgangs-
stadium, paa hvilket Befolkningen befinder sig: den har
allerede været for længe skilt fra de egenlige asiatiske
Stammer til vedblivende at arbeide i disses Stil, men bar
dog endnu ikke antaget den græske Maade. Til det, som
Trojanerne selv forarbeide, benytte de altsaa deres egen
Stil, og heri ligger Forklaringen for, at Diademerne og Øre-
smykkerne i den store Skat samt saa mange af Vaseformerne
intetsteds finde Analogier.
Disse Iagttagelser lede os til den Slutning, at det
Folk, hvis Konge vi finde boende paa Troja’s Borg, alt i
længere Tid har været bosat i Landet; dets Bygningskunst
viser allerede en fremskreden Udvikling. Saameget mere
overrasker det, at der i den anden By endnu er særdeles
mange Stenredskaber i Brug. Tiryns og Mykenæ ville
imidlertid lære os, at saadanne have holdt sig endog ind i
Tider med en fremskreden Kunst.
Den dekorative Kunst er i Troja først i sin Vorden.
Bortset fra de primitive Ansigter paa Vaser og paa Stene
har man ikke fundet nogen Fremstilling af menneskelige
Skikkelser. Vor Nysgjerrighed med Hensyn til hvorledes
Trojanerne saa ud, hvorledes de klædte sig, og hvad de
foretoge sig, bliver derfor kun ufuldstændig tilfredsstillet
igjennem de fundne Redskaber.
Fundene i Hanai-tepe vise tydeligt hen paa Agerbrug
og Kvægavl; disse Sysler maatte jo ganske naturligt komme
til Udvikling ved den længere Förbliven paa Stedet og dertil
trives fortrinligt paa den frugtbare Skamanderslette.
Af Krigsvaaben har man fundet Landser, Pile, Dolke
og Øxer, besynderlig nok ingen Sværd. At disse sidste
ikke skulde have været i Brug, kan jeg imidlertid ikke tro.